Med 'miljø' menes her det fysiske miljø, dvs. det sted eller de steder, en episk fortællings vigtigste begivenheder skal forestille at foregå.

Et fysisk miljø kan fx være den by, historien foregår i, den gade eller det hus hovedpersonerne bor i, den stue, de skændes i, den natur, de vandrer i og lignende.

En beskrivelse af et fysisk miljø i en litterær tekst (fx en roman eller en novelle) indeholder ofte en række 'tegn', der fortæller læseren noget om de mennesker, der befinder sig i miljøet. Hvis man kan 'oversætte' disse tegns betydning, kan man få en fornemmelse af personernes livssituation, af deres personlighed (deres karakter).

Vejledende spørgsmål til analyse af miljø

Hvis du vil udarbejde en miljøkarakteristik (af nogle også kaldet 'miljøanalyse' eller 'rumanalyse') af miljøet/miljøerne i en tekst, kan du forsøge at finde svar på nogle af følgende spørgsmål:

PS. Når jeg nedenfor bruger betegnelsen 'modtager', skal det forstås i betydningen 'læser', 'seer', 'tilskuer' eller 'tilhører'.

1. Hvilket miljø/hvilke miljøer foregår fortællingen i? Eventuelt kan man grafisk illustrere, hvilke og hvor mange steder, man befinder sig i løbet af en fortælling (se illustration).
2. Hvilket sted eller hvilke steder er det/de vigtigste miljø(er)? Et miljø/rum i en fortælling er vigtigt, hvis:
   • fortælleren rent kvantitativt lader beskrivelsen fylde meget eller vender tilbage til beskrivelsen af samme sted gentagne gange
   • hovedpersonen befinder sig i et bestemt rum i lang tid
   • rummet er det rum, hvor en særlig intrige (konflikt mellem personer) præsenteres, hvor et særligt dramatisk vendepunkt eller et eventuelt klimaks finder sted.

3. Hvordan kan man generelt karakterisere beskrivelsen af det/de vigtigste miljø(er)?:
   • Er rumbeskrivelsen åben eller lukket, dvs. om det i det hele taget afsløres for modtageren, hvilket sted fortællingen/hændelsen foregår og om det åbenlyst fortælles (visualiseres), hvordan der ser ud i rummet.
   • Er rumbeskrivelsen flad, dvs. overfladisk beskrevet eller rund, dvs. nuanceret beskrevet? (jf. begreberne 'flad person' og 'rund person').
   • Er rumbeskrivelsen fragmentarisk, dvs. at modtageren kun får fortalt om en begrænset del af et rum – eller er rumbeskrivelsen (relativt) komplet, dvs. at modtageren får lov til at 'se' (næsten) hele det rum, en given situation foregår i.

4. Indeholder rumbeskrivelsen genrekoder, der signalerer, at fortællingen hører til den realistiske genre, fordi rummet og dets elementer er genkendelige fra modtagerens virkelighed – eller at rummet og rumelementerne afviger fra det genkendelige, hvilket måske peger på, at handlingen foregår i et fantastisk rum, i en fantastisk fortælling (eventyr, science-fiction, fantasy)?
5. Fortæller rumbeskrivelsen indirekte, hvilken tid fortællingen skal forestille at foregå i? Er der fx beskrivelser af et rumelementer i et gademiljø, møbler i en stue mv., der fortæller modtageren, at fortællingen skal forestille at foregå i 1700-tallet, i moderne nutid eller i måske endda i fremtiden?
6. Repræsenterer rumbeskrivelsen et kendt eller ukendt miljø, eller man kunne også spørge: Er scenografien kendt eller ukendt? Hvis modtageren genkender det miljø, en situation foregår i, kender han også de 'spilleregler', de adfærdsnormer, der normalt hører til netop det viste, kendte miljø. Og det kan have afgørende betydning for oplevelsen og forståelsen af det, der foregår i rummet. Hvis modtageren f.eks. ser nogle personer sidde og indtage et måltid på et toilet, vil han straks være klar over, at der foregår noget specielt, at personernes handling afviger fra gængs adfærd, for han bekendt med, at mad normalt ikke indtages på et toilet.
7. Fungerer rumbeskrivelsen som stemningsskabende element? Det kan være tilfældet i de fortællinger, hvor fortælleren, på en negativ eller positivt værdiladet og sanselig måde, beskriver sine iagttagelser af et eksteriør (udendørsmiljø) eller interiør (indendørsmiljø), så modtageren oplever stedets atmosfære og dermed fortællingens øjeblikkelige stemning som negativ eller positiv.
   • Hvis miljøskildringen domineres af negativt værdiladede ord eller tegn (fx dårligt vejr med regn, tåge, kulde, storm, torden og lyn mv. eller et rum præget af mørke, fugt, rod, forfald mv.) kan det signalere en afstandtagen til de personer, der befinder sig i rummet, være et signal om den følelsesmæssige stemning personerne i rummet befinder sig i. En tung, trist og negativt orienteret beskrivelse kan desuden hensætte beskueren i en negativ, en tungsindig stemning.
   • Hvis fortællingens miljøtegning er domineret af positivt værdiladede ord eller tegn (fx et smukt, forårsagtigt, solstrålende, behageligt varmt vejr, der fremhæver omgivelsernes frodige og klare farver mv.) kan det være signal om, at stemningen i den konkrete scene er præget af følelsesmæssig nærhed, optimisme, glæde, ro, harmoni mv. med den effekt, at også beskuerens sindsstemning påvirkes i positiv retning.

8. Fungerer rumbeskrivelsen indirekte eller direkte som en portrættering af en person – enten fordi rummets 'udseende' modsvarer (passer til) en persons karakteregenskaber (rummet er rodet = personen er et rodehoved), eller fordi rum og person kontrasterer (står i modsætning til hinanden)? (Konstrueret eksempel: Der var så rent og ryddeligt i hendes hjem. Han følte sig som en fremmed her.).
9. Kontrasterer forskellige rum/miljøer hinanden (dvs. står de i et modsætningsforhold til hinanden) på en måde, som understøtter en af fortællingens konflikter? Fx den lille, mørke og trange lejlighed, hovedpersonen bor i modsætning til den solbeskinnede natur uden for vinduerne, hvor fuglene kvidrer og børnene leger (trang og mærk lejlighed ↔ Fri og solbeskinnet natur = 'fængsel' ↔ frihed), eller den pulserende moderne storby, som stilles i kontrast til det stillestående traditionsbundne landsbymiljø osv.
10. Er rumbeskrivelsen redskab i dramatikkens tjeneste i den forstand, at beskrivelsen fungerer som et såkaldt forudgreb, et indirekte varsel om kommende lykkelige eller (oftest) ulykkelige, farlige hændelser? (Eksempel fra novellen 'Glansbilleder' af Martha Christensen (1982): Han stak hånden i jakkelommen og følte efter at den var der endnu og løftede hovedet og rynkede brynene ved den pludselige kolde fornemmelse af en sky, der gled for solen).
11. Kan selve rumbeskrivelsen og/eller enkelte elementer i rummet forstås som symboler, der giver stof til fortolkning af teksten. Fx:
    • at et tårn er symbol på hovedpersonens indelukkede bevidsthed, på at der er noget han ikke har erkendt endnu
    • at tyren på marken er symbol på personens møde med sine maskuline sider og måske angst for dem
    • at vejkrydset (korsvejen) er symbol på, at personen står over for et valg, ikke bare i forhold til hvilken vej han skal gå på sine ben, men hvilken vej, han skal vælge i sit liv
    • at bjerget symboliserer bestandighed, evighed, fasthed eller stilhed
    • at søen/vandet symboliserer det kvindelige element
    • at skoven er symbol på dén åndelige verden, hovedpersonen er nødt til at trænge ind i, på trods af eller på grund af dens farlighed og hemmeligheder, for at finde meningen med livet
    • osv.
      (Et godt værk at slå ord og objekters mulige symbolske betydning op i er Gyldendals symbolleksikon).