Kritisk realisme er en realistisk tendens, der vokser ud af Det moderne gennembrud, og som derfor også kaldes 'brandesianisme' (efter Georg Brandes).

Den danske litteraturhistorie har med mellemrum været præget af litteratur, der har haft samfundskritisk og samfundsforandrende fokus. Det var der tydelige ansatser til i Oplysningstiden, men især fra og med Det moderne gennembrud kom der 'kras' samfundskritisk litteratur på markedet.

I følgende litterære retninger har der været en tydelig betoning af forfatteren samfundskritiske holdning:

1. Den kritiske realisme i 1870-1890 kan opfattes som realismens første fase (selv om der var visse forfattere (fx St.St. Blicher), der var inde på et realistisk spor i deres forfatterskab)
2. Den socialt- eller politisk orienterede realistiske strømninger i det folkelige gennembrud i begyndelsen af 1900-tallet
3. Socialrealismen i 1930'erne
4. Nyrealismen i 1960'erne (også konfrontationsmodernismen i begyndelsen af 1960erne var en slags moderne, akademisk kritik af samfundet)
5. Arbejderlitteraturen i 1970'erne
6. Politisk litteratur i 2000'erne

Kritisk realisme var en litteratur, der forholdt sig kritisk til både den højromantiske litteratur - og den realistisk orienterede litteratur i romantikken, som senere er blevet benævnt biedermeier (eller borgerlig realisme). De realistiske tendenser i romantikken var i de fleste tilfælde en slags idealistisk realisme, dvs. at det realistiske var underordnet romantikkens grundtanke om, at Gud var i alt og derfor måtte hovedpersonerne i fortællingerne også lade sig lede af Guds visdom, hvad enten det var særlig realistisk eller ej.

Kritisk realisme er også kendetegnet ved at forholde sig kritisk til sin egen samtids virkelighed - ved at sætte politiske, religiøse og kønspolitiske (fx ægteskabet) emner til debat. Kort sagt: en samfundskritisk litteratur.

En konkret litterær genre, der er 'barn' af den kritiske realisme, er udviklingsromanen. Den anden store romangenre: dannelsesromanen., som fx H.C. Andersen (1805-1875), M.A. Goldschmidt (1819-1887) og Frederik Paludan-Müller (1809-1876) skrev, hørte romantikken til.

Forskellen på den romantiske og kritisk realistiske litteratur kan skematiseres således:

Bl.a. følgende forfattere har skrevet værker, der kan betegnes som kritisk realistiske: Henrik Ibsen (1828-1906), Sophus Schandorph (1836-1901), Holger Drachmann (1846-1908), Erik Skram (1847-1923), Alexander Kielland (1849-1906), Victoria Benedictsson (1850-1888), Herman Bang (1857-1912), Henrik Pontoppidan (1857-1943), Karl Gjellerup (1857-1919) og Johannes V. Jensen (1873-1950).