Overordnet læseformål: At tilegne dig viden om:

• hvad et plot er
• hvilke kompositionsprincipper en episk tekst (roman, novelle, eventyr) kan bygges op efter
• hvordan en episk tekst kan indledes og afsluttes
• hvorfor en forfatter vælger at bygge sin tekst op ud fra et bestemt kompositionsprincip
• hvorfor en forfatter vælger at indlede sin tekst åbent eller lukket, og hvorfor han lader sin tekst slutte åbent eller lukket

Læseformåls-spørgsmål: Når du har læst teoriteksten (= den faglige artikel), skal du gerne have tilegnet dig så meget viden om komposition (herunder indledning og slutning) i en litterær tekst, at du kan svare på spørgsmålene:

1. Hvad betyder begrebet komposition, når vi bruger det i danskfaglig sammenhæng?
2. Hvad er en kronologisk komposition og en ikke-kronologisk komposition?
3. Hvad er flashback?
4. Hvad er flash forward?
5. Hvad er et plot?
6. Hvad menes med 'vendepunkt' i en episk fortælling?
7. Hvad menes med begrebet 'fortolkningspunkt' i en episk fortælling?
8. Hvad er et kompositionsprincip (en kompositionsform)?
9. Har du et nogenlunde overblik over, hvad følgende kompositionsprincipper (kompositionsformer) går ud på: Tredelt komposition i en eller anden udgave, fx hjemme-ude-hjemme-kompositionen (også kaldet kontraktmodellen), lineær kronologisk komposition, lineær komposition med flashback, cirkelkomposition, rammefortælling, berettermodellen, parallelkomposition og montagekomposition? Hvis du svarer ja på det spørgsmål, så forklar uddybende, hvad der karakteriserer den fortælling, der er bygget op efter henholdsvis kontraktmodellen, den lineære komposition med flashback, berettermodellen og montagekompositionen.
10. Hvilke overvejelser kan der ligge til grund for, at en forfatter vælger at bygge sin tekst op efter et bestemt kompositionsprincip?
11. Hvad er en åben indledning (også kaldet in medias res) og en åben slutning?
12. Hvad er en lukket indledning (også kaldet ab ovo) og en lukket slutning?
13. Hvad kan en forfatters hensigt være med at lade tekstens indledning være lukket eller åben, og hvorfor lader han måske tekstens slutning være lukket eller åben?

Bemærk, at det er ovenstående danskfaglige begreber, du skal koncentrere dig om at lære betydningen af (og der jo også rigeligt at tage fat på).

Der nævnes også andre begreber i artiklen, fx tilbagegreb, tidsellipse, ellipsis, forudgreb, kontrapunktisk komposition, indre komposition, ydre komposition og ab ovo. Men dem skal du ikke bruge krudt på at huske betydningen af i denne omgang (med mindre din lærer siger, at det også vil være godt at få styr på dem nu).

Med udtrykket 'komposition' menes den måde, en tekst er bygget op på, den måde, den er disponeret på.

Følgende forhold er vigtige at undersøge nærmere for at danne sig et overblik over kompositionen:

Kronologi eller ikke kronologi

'Krono' betyder 'tid'. En kronologisk komposition er kendetegnet ved, at handlingen skrider jævnt fremad i tid.

En ikke-kronologisk komposition (også kaldet en anakronisk komposition) er kendetegnet ved, at handlingen ikke skrider fremad i tid hele tiden, men en gang imellem:

• bliver afbrudt af et eller flere flashback (også kaldet tilbageblik eller tilbagegreb), dvs. at der springes tilbage i tid og bliver fortalt om noget, der er sket tidligere (fx i en persons fortid)
• bliver brudt, fordi tidsperioder springes over, således at noget i fortællingen er udeladt (kaldet tidsoverspring, tids-ellipse eller ellipsis)
• bliver brudt ved, at fortælleren beretter om noget, der vil ske i senere i fortællingen, i fortællingens fremtid (kaldet flash forward eller forudgreb).
  Læs dette eksempel på forudgreb:

Ikke desto mindre indlod Sophus sig paa en Smule Kapkørsel, naar det var at faa. (...) Sophus gav Gas i Bunde ved slige Lejligheder.
Hvad angaar tilladt Kørsel, saa var det jo ikke i Byerne eller paa Steder hvor Kontrol kunde ventes, Sophus lod staa til ; at hans Hastigheder røbes her kan heller ikke gøre ham noget nu, han er, som det vil fremgaa af det følgende, hævet over Regnskab for hvad Speedometret viste.

Uddrag af novellen "Naaede de Færgen?" af Johannes V. Jensen fra tekstsamlingen Ved Livets bred og andre Myter, Fjerde Bind, 1928, s. 74. Her er forudgrebet markeret med blå, kursiveret skrift. Hovedpersonen Sophus og hans kæreste skal skynde sig, fordi de skal nå en færge. Han racer derfor afsted på sin motorcykel. Mon de når frem - i live?

Plot

Begrebet plot kan have forskellige betydninger, men her på antologien.dk defineres plottet i en fiktiv tekst som den kæde af begivenheder, tekstens handling består af.

Ofte kan det være vældigt overbliksskabende, hvis du opstiller en 'plot-liste', dvs. en liste over de vigtigste episoder (som man også kan kalde hændelser eller begivenheder) i handlingen. Beskriv hver episode på listen med en kort indholdsdækkende overskrift.

I de fleste episke tekster er der en eller nogle få af hændelserne, som er specielt vigtige, fordi de kan siges at være afgørende for handlingens videre forløb, således forstået:

• at handlingen bevæger sig i en anden retning, end modtageren egentlig havde opfattet, at der var lagt op til
• at en af episoderne er årsag til, at en bestemt konflikt opstår
• at en bestemt hændelse tilsyneladende har - eller måske varsler at ville få - stor betydning for en bestemt person eller lignende

Den slags episoder i handlingen kaldes vendepunkter.

Især kan det være interessant i en tekstanalyse af en episk tekst at undersøge, om der måske specielt er én af begivenhederne, der udgør et vendepunkt, en slags point of no return (dette udtryk kender du måske fra berettermodellen), hvor der foretages en handling, tages en beslutning, eller på anden vis sker noget, som bliver indgangen til etablering af en konflikt, optrapning af en allerede introduceret central konflikt eller måske en varsling af en anden og ny konflikt.

Vær opmærksom på, at der kan være mere end ét vendepunkt, som er interessant at lægge mærke til - især i længere episke fortællinger.

Når en konflikt eller speciel problemstilling bliver synliggjort i en fortællings vendepunkt, forventer modtageren pr. automatik, at handlingen bevæger sig frem mod en eller anden form for konfliktløsning. Så ofte fungerer et vendepunkt som et dramaturgisk virkemiddel, der øger spændingen, eller i hvert fald intensiverer modtagerens interesse for, hvordan handlingen videre udvikler sig.

Hvis vendepunktet har en særlig overraskende karakter, kan det betegnes som et 'plottwist' (eller narrativ kovending eller overraskende vendepunkt). Et plottwist kan defineres som et sted i en fiktiv fortælling, hvor der sker en udvikling eller en drejning, som læseren/beskueren ikke havde forventet. Plottwistet kan komme til udtryk ved, at noget chokerende eller af anden karakter meget dramatisk pludselig sker, eller at noget chokerende eller meget overraskende bliver afsløret. Dette intensiverer og fastholder læserens oplevelse af spænding, fordi fortællingen nu bevæger sig i en - foreløbig - uforudsigelig retning.

Du kan også bruge din plot-liste, når du på et tidspunkt i din tekstanalyse måske vil undersøge, hvad tekstens tema(er) er. Du kan nemlig undersøge, om der er nogle af plottets begivenheder, som fungerer som såkaldte tolkningspunkter. Et tolkningspunkt er en hændelse, der mere eller mindre tydeligt indikerer (signalerer), hvad fortællingens tema er? Eller sagt på en anden måde: Et tolkningspunkt er et sted i en episk tekst, hvor der sker noget, der får dig til at tænke: Den her konkrete hændelse drejer sig om noget, som - direkte eller indirekte - signalerer, at fortællingen som helhed handler om et bestemt emne, en bestemt konflikt eller modsætning, fx om mobning, om venskab, om jalousi, om sygdom eller et helt andet tema.

Endelig kan nogle af plot-punkterne fungere som tolkningspunkter, der indikerer, hvad fortællingens budskab måske er? Af og til (men dog ikke altid!) vil en af de sidste hændelser, fx konfliktløsnings-situationen til sidst, nemlig antyde en erfaring, en holdningstilkendegivelse eller lignende, som forfatteren gerne vil formidle til sin læser, om det centrale tema, som fortællingen har sat på dagsordenen. Det kan fx være et budskab om, at læseren skal lade være med at være fordomsfuld over for mennesker, der er anderledes end ham/hende selv, at læseren skal undgå at være en medløber, der bare gør som alle andre, at læseren måske skal standse op et øjeblik og overveje: Har jeg egentlig det liv, jeg gerne vil have? ... osv.

Kompositionsform

Et plot/et handlingsforløb kan være bygget op efter en bestemt overordnet skabelon, en såkaldt kompositionsform (også kaldet kompositionsprincip).

Forskellen (og sammenhængen) mellem plot og kompositionsform kan illustreres på denne måde:

En episk tekst kan være komponeret, som illustrationen herover viser - men også på mange andre måder. Der er imidlertid nogle kompositionsformer (eller -principper), som er karakteristiske for rigtigt mange fortællinger, og som det derfor kan være en fordel at kende til. Det drejer sig især om disse former:

1. Tredelt komposition, dvs. at handlingen er inddelt i tre dele:
   • I nogle tilfælde kan man blot nøjes med at beskrive disse dele som hhv. indledning, midterdel og afslutning (læs mere om indledning og afslutning nedenfor) og så redegøre for det vigtigste indhold i hver del, fx ved at give hver del en dækkende overskrift.
   • Tredelingen kan i mange tilfælde dog også beskrives lidt mere præcist. Fx er der en meget kendt tredeling, der kaldes kontraktmodellen. Den er karakteristisk ved, at handlingen indledes relativt harmonisk, men så opstår en konflikt, fordi en 'kontrakt' (en aftale) brydes. Ofte løses konflikten på en harmonisk måde i slutningen til hovedpersonens (og modtagerens ;)) tilfredshed, men det er dog ikke altid. Læs mere om kontraktmodellen.
   • Nogle tredelte fortællinger er karakteristiske ved sin tidsinddeling i nutid-fortid-nutid, altså således at første del foregår i nutiden, anden del i fortiden, og i tredje del er vi tilbage i fortællingens nutid igen. (En sådan fortælling kan også ofte betegnes som en cirkelkomposition).

2. Lineær kronologisk komposition. Her er handlingen bygget op i et tidsmæssigt fremadskridende forløb, hvor begivenhederne fortælles i den rækkefølge, de sker. I en ægte lineær kronologisk komposition kan der være tids-overspring (tidsellipser, se ovenfor), men ikke tilbageblik.
   Begrebet ’lineær’ indikerer, at fortællingens slut-tidspunkt ligger senere end dens begyndelses-tidspunkt. (Sådan er det ikke i en cirkelkomposition, se nedenfor).
3. Lineær ikke-kronologisk komposition (eller lineær komposition med flashback). En fortælling, hvis komposition er ikke-kronologisk, er først og fremmest karakteristisk ved, at et fremadskridende handlingsforløb afbrydes af flere – kortere eller længerevarende - tilbageblik til fortiden. Sådanne tilbageblik kaldes flashback.
4. Cirkelkomposition (eller cirkulær komposition) er – i modsætning til den lineære komposition - karakteristisk ved, at fortællingen bevæger sig i ring i den forstand, at den indledes og afsluttes samme sted og på samme tidspunkt (begyndelses- og slut-tidspunkt er altså det samme). (Se eksempel på en cirkelkomposition i et (lidt specielt) digt nedenfor).
   Man taler også om en cirkulær komposition, hvis en fortællings slutning lægger op til, at handlingen vil begynde forfra igen, at den vil gentage sig.
5. Rammefortælling, hvor hovedhistorien er lagt ind i en 'ramme', som starter og slutter fortællingen.
   Forskellen på cirkel- og rammefortællingen er, at i cirkelfortællingen er indledning og afslutning en del af hovedhistoriens handling, mens rammefortællingens start- og slut-punkt ikke direkte har noget med hovedhistoriens handling at gøre.
   Både cirkelkompositionen og rammefortællingen er i princippet også tredelt i en begyndelse, midterdel og slutning.
6. Berettermodellen, som er et kompositionsprincip for mange typer af dramatisk opbyggede fortællinger, der bevæger sig mod et spændingsmættet klimaks. Mange spændingsfilm- og romaner er komponeret efter berettermodellen. Berettermodellen er en kompositionsform, der er karakteristisk ved at være inddelt i seks dele (eller faser). De kan beskrives sådan her: anslag (indledning), præsentation (hvor personer, steder og hovedproblem præsenteres), uddybning, konfliktoptrapning, klimaks (spændingen er på sit højeste, og konflikten løses), udtoning (afslutning).
   En fortælling opbygget efter berettermodellen er som regel enten en lineær kronologisk komposition eller en lineær komposition med flashback.
   Læs uddybende om berettermodellen.
   PS: Det er ikke så mange noveller, som følger berettermodellens struktur, da det ofte ikke er en dramatisk spændingsopbygning, der er fokus på i en novelle, og da det sædvanligvis heller ikke er muligt at 'nå hele vejen igennem' berettermodellens seks faser i løbet af en kort novelle.
7. Parallelkomposition (også kaldet kontrapunktisk komposition), dvs. at fortællingen er opbygget af flere parallelle historier, hvor imellem der som regel er en eller anden form for indbyrdes sammenhæng. Almindeligvis vil en parallelkomposition være kendetegnet ved to (eller flere) sideløbende handlingsspor, der er tidsmæssigt parallelle, altså foregår på samme tid. Og de parallelle forløb omhandler som regel forskellige personer (og det er jo logisk nok, fordi den samme person ikke kan befinde sig to forskellige steder på samme tid). I visse fortællinger krydser handlingssporene hinanden på et tidspunkt, i andre tilfælde forbliver de to spor adskilte.
   En fortælling opbygget som parallelkomposition er som regel også enten en lineær kronologisk komposition eller en lineær komposition med flashback.
8. Montagekomposition kan man kalde det kompositionsprincip, som er kendetegnet ved, at handlingen er opdelt i forskellige forløb eller tekstafsnit, der ikke har en åbenlys indbyrdes forbindelse.

PS: I forbindelse med undersøgelse af en fortællings komposition, anvender nogle begreberne ydre og indre komposition. Nogle definerer ydre komposition som den rækkefølge af hændelser, som ovenfor kaldes plot. Og indre komposition betegner handlingens kronologiske forløb, altså den rækkefølge, som handlingens begivenheder må formodes at være foregået i, selvom den ydre kompositions (plottets) rækkefølge ikke er kronologisk, men indeholder flashback. I nogle tilfælde er der forskel på den ydre og indre komposition, i andre tilfælde er ydre og indre komposition sammenfaldende.

Andre bruger udtrykket ydre komposition om en teksts form, dens ydre fysiske kendetegn og udseende.
Forstås ydre komposition sådan, har den ydre komposition fx at gøre med en roman eller novellesamlings for- og bagside, et digts grafiske opstilling på en side, skriftens karakter (størrelse og type, samt variation i størrelse, type, farve mv.), kapitel- eller anden form for afsnitsinddeling og eventuelle illustrationer. Begrebet indre komposition bruges så mere generelt om den måde, fortællingens indhold, dens handling, er bygget op på (hvad enten fortællingen er kronologisk fortalt eller ej).

***

Et eksempel på cirkelkomposition i en tekst med titlen "tolvtusinde.syvhundrede.toogfyrre kilometer":

på trettende kilometer, ligger en hjemløs mand på et fortov, og skælder ud på en bille, han kaster forbandelser over den. og mener at den er skyld, i hans skæbne.

på trehundrede.fireogfirsenstyvende kilometer, sidder en mand og renser sit tastatur, strygekvartetten i radioen, gør ham deprimeret, den minder ham om. hans døde papegøje.

på ettusinde.tooghalvtresenstyvende kilometer, sidder en dreng i sin have og strikker med lyserødt garn. han ved ikke. at han vil blive drillet, når han starter i skole - og mange år frem.

på ellevetusinde.tohundrede.tooghalvfemsenstyvende kilometer, står en dreng på sit værelse, og tæller ned fra fem. derefter vil han. gå ind til sine forældre, og fortælle dem. at han er bøsse.

på den sidste kilometer, udtoner jordomrejsen. der er nu gået.

enogtredive.og.ethalvt millioner sekunder, der ligger en hjemløs mand på et fortov, og skælder ud på en bille.

Et digt af Ling Ly fra digtsamlingen Lille luder i serien Immigrantdigte, 2004. (Bemærk i øvrigt den specielle tegnsætning).

Denne ret specielle fortælling begynder og slutter samme sted, nemlig på det fortov, hvor der ligger en hjemløs mand og skælder ud på en bille.

Hvis en fortælling er bygget op efter fx berettermodellen, er det, fordi det er en velegnet måde at skabe stigende spænding på i en fortælling.

Langt de fleste fortællinger er tredelte i den forstand, at de består af en indledning, en midterdel og en slutning. Grunden til det kan være, at det som regel er en god ide at lede læseren ind i en fortælling ved at lave en slags introducerende indledning og at lave en afslutning på fortællingen, så læseren ved, at nu er det er det slut, og læseren kan bevæge sig videre i livet. Nogle forfattere driller dog læseren lidt ved at lade fortællingens starte pludseligt (in medias res) og/eller slutte brat og uforløst (se mit bud på, hvorfor forfatteren vælger den ene eller den anden måde at indlede og afslutte på i mit svar på næste spørgsmål).

Kontraktmodellen er også en tredelt kompositionsform – og den minder lidt om berettermodellen, idet forfatterens intention er at præsentere en konfliktsituation, der skaber en interessevækkende forventning hos læseren om, hvordan konflikten mon bliver løst. Den fase eller periode i en berettermodel-fortælling, der kaldes ’konfliktoptrapning’, er sådan set den samme som den midterste fase, der indledes med et kontraktbrud i en fortælling, der bygger på kontraktmodellen.

Åben indledning og åben slutning

Man kan tale om en åben indledning (også kaldet in medias res), når læseren selv skal tænke sig til, hvad der er sket forud for fortællingens begyndelse.

Et eksempel på en åben indledning (in medias res):

Goddag, sagde han bare, men jeg svarede desværre ikke. Det var ikke fordi jeg ikke ville, men ordene kunne bare ikke komme ud af munden på mig.

Indledning til novellen "Ejerskifte" fra tekstsamlingen Ejerskifte af Sidsel Falsig Pedersen (2000)

Denne indledning er en åben indledning. Begrundelse: Selve de indledende ord: ” "Goddag," sagde han bare, men jeg svarede desværre ikke….”, er efter min mening et typisk eksempel på en åben indledning, fordi der så tydeligt signaleres, at der er sket noget forud for indledningen, som læseren slet ikke kender til. Vi får fx ikke at vide, hvem ’han’ er, i hvilken situation han siger ’Goddag”, og vi står også uforstående overfor, hvorfor jeg’et ikke svarer.

Man taler om en åben slutning, når det er op til læseren selv at forestille sig/at overveje, hvordan en fortælling slutter.

Den åbne slutning er resultatet af, at forfatteren ikke afslutter historien med en præcis afrunding. Derimod er slutningen uafklaret (åben) i den forstand, at der lægges op til, at fortællingen måske vil kunne udvikle sig i forskellige retninger og dermed også, at den vil kunne slutte på forskellige måder, hvis man forestiller sig, at fortællingen fortsætter, efter man har læst/hørt sidste linje.

En åben slutning er et fortælleteknisk virkemiddel, der ofte har den virkning, at modtageren (læseren, lytteren, seeren, tilskueren) ikke sådan lige kan slippe fortællingen. For fortællingen er så at sige ikke færdig for modtageren, selv om den er fortalt færdig af afsenderen (forfatteren, oplæseren, filminstruktøren). Modtageren kan nemlig ofte ikke lade være med at tænke over, hvordan det fx mon vil gå den sympatiske hovedperson i det liv, han eller hun vil leve 'efter' fortællingen.

Et eksempel på en åben slutning:

Jeg betaler og tumler op gennem haven. Mørkt. Mørkt som i helvede. Jeg fumler med nøglen. Åh, kom nu. Kom nu, lille nøgle. Ingen lyde i huset. Intet lys. Jeg får døren op, raver rundt. Tænder og finder sedlen. Læser. Skriger.

Slutningen på Henning Mortensens novelle "Og der var mørke oven over afgrunden" fra antologien Det prikker under fødderne - Fortællinger om Danmark i en A-krafttid, 1981.

Hvordan vil du begrunde påstanden om, at ovenstående slutning er åben?

Lukket indledning og lukket slutning

En lukket indlednings (også kaldet ab ovo) kendetegn er, at modtageren (fx læseren) langsomt bliver ledt ind i fortællingen ved, at afsenderen (fx forfatteren) begynder fortællingen med fx at beskrive, hvilken tid på døgnet historien begynder, hvor nogle personer befinder sig eller måske en beskrivelse af vejret, stemningen eller nogle af personerne.

Et eksempel på en lukket indledning (ab ovo):

De sidder på trappen foran natklubben ved siden af hotellet. Solen skinner, og det er sen eftermiddag. Gaden er stille, der er kun få mennesker at se. Kaffebaren på den anden side har åbent som det eneste. Servitricen tørrer borde af, der er ingen kunder.

Indledning til novellen Trappen i tekstsamlingen Ejerskifte af Sidsel Falsig Pedersen (2000)

Den indledning er lukket. Begrundelse: Der står beskrevet nogenlunde præcist, hvor personerne fx befinder sig, og hvordan stemningen er der, hvor de er: ”De sidder på trappen foran natklubben ved siden af hotellet. Gaden er stille…” Og det er netop en sådan måde at indlede på, hvor læseren får at vide, hvad det er for en ’scene’, fortællingens personer befinder sig på, der karakteriserer en lukket indledning.

En lukket slutning er karakteristisk ved - i modsætning til den åbne slutning - at afsenderen gør rede for, hvordan fortællingen ender. Afsenderen 'lukker' så at sige fortællingen af, han fortæller modtageren, hvordan den slutter, det skal modtageren ikke selv bruge krudt på.

Et eksempel på en lukket slutning:

(...) De var alle tre meget glade. Jægeren trak Skindet af Ulven og tog det med sig hjem. Bedstemoderen spiste Kage og drak Vin og kom igen til Hægterne, og den lille Rødhætte lovede sig selv, at hun aldrig mere vilde løbe ind i Skoven, naar hendes Moder havde forbudt hende det.

Slutningen på eventyret ”Rødhætte” af brødrene Jacob og Wilhelm Grimm, 1812-1815 (første gang på dansk i 1821).

Initial og final determinant

I digte kan man kalde de første indledende linjer for initial determinant, dvs. nogle linjer, der er bestemmende for, hvilke forventninger modtageren får til, hvad digtet måske handler om, og hvilken stil digtet måske er skrevet i.

De afsluttende linjer kan man så kalde final determinant, og det begreb skal forstås som betegnelsen for de sidste verslinjer i et digt, der bestemmer, hvordan modtageren læser/fortolker/forstår, at digtets 'fortælling' slutter.

Men man kan også bare nøjes med at tale om digtets indledning og slutning ;)

Sammenfatning af begreber om indledning og slutning

I fiktionsprosa har vi altså at gøre med:

1. Åben indledning (in medias res)
2. Lukket indledning (ab ovo)
3. Åben slutning
4. Lukket slutning.

I lyrik kan vi undersøge:

1. Digtets indledning (som kan kaldes digtets initiale determinant), dvs. de første 3-5 linjer
2. Digtets afslutning (som kan kaldes digtets finale determinant), dvs. de sidste 3-5 linjer.

Med udtrykket 'komposition' menes den måde, en tekst er bygget op på, den måde den er disponeret på.

At finde svar på nogle af følgende spørgsmål om en teksts komposition kan åbne op for en uddybende forståelse og udvidet oplevelse af teksten.

1. Redegør for fortællingens plot ved at opstille en liste over de vigtigste episoder/hændelser/begivenheder i handlingen.
2. Giv gerne hver handlingsepisode en kort indholdsdækkende overskrift?
3. Er der nogle af episoderne på din plot-liste, der er specielt vigtige, fordi de kan siges at være afgørende for handlingens videre forløb, - således forstået, at handlingen bevæger sig i en anden retning, end der måske egentlig var lagt op til, at en af episoderne er årsag til at en bestemt konflikt opstår, at en bestemt hændelse tilsyneladende har - eller varsler måske at ville få - stor betydning for en bestemt person eller lignende?
4. Er der måske specielt én af begivenhederne i den episke tekst, der udgør et såkaldt 'vendepunkt', en slags point of no return (dette udtryk kender du måske fra berettermodellen), hvor der foretages en handling, tages en beslutning eller på anden vis sker noget, som bliver indgangen til en optrapning af fortællingens centrale konflikt og dermed en bevægelse frem mod en eller anden form for konfliktløsning?
5. Er der nogle af plottets begivenheder, der fungerer som såkaldte tolkningspunkter i den forstand, at de mere eller mindre tydeligt indikerer (signalerer), hvad fortællingens tema eller budskab er? Eller spurgt på en anden måde: Er der en eller flere af hændelserne, hvor du tænker: Den her konkrete hændelse drejer sig om noget, som - direkte eller indirekte - signalerer, at fortællingen som helhed handler om et bestemt emne, en bestemt type konflikt eller modsætning, fx om mobning, om venskab, om jalousi, om sygdom eller et helt andet tema.
6. Er der nogle af plot-punkterne, som indikerer, hvad fortællingens budskab måske er? Ofte vil en af de sidste hændelser, fx konfliktløsnings-situationen til sidst, antyde en erfaring, en holdningstilkendegivelse eller lignende - om det centrale tema, som fortællingen har sat på dagsordenen - og som kan siges at udgøre tekstens budskab.
7. Er indledningen en lukket eller åben indledning? Læs mere om indledning ovenfor.
8. Hvilke forventninger giver indledningen om, hvad teksten handler om, hvilke vigtige problemstillinger den måske vil sat på dagsordenen?
9. Er midterdelen komponeret i tre eller flere dele, som vil kunne beskrives med ord som konfliktpræsentation, konfliktoptrapning, konfliktløsning? Hvis ja, beskriv overskrifter indholdet i disse dele? Hvis nej, hvilke typer af handlingsafsnit kan midterdelen da inddeles i?
10. Er slutningen lukket eller åben (eller måske både-og)? Læs mere om slutning nedenfor) Beskriv kortfattet, hvad slutningen går ud på. Signalerer slutningen noget om forfatterens budskab/hensigt med fortællingen? Eller spurgt på en anden måde: Hvad slutter fortællingen med - og hvorfor tror du, at forfatteren har valgt at runde af på netop den måde? Har du en personlig oplevelse af, at du hellere ville have haft, at slutningen var anderledes? Hvis ja, hvorfor det - og giv dit bud på, hvordan den så kunne have været?
11. Hvilket kompositionsprincip er karakteristisk for fortællingen?
12. Hvilken betydning har det for din oplevelse, at fortællingen er bygget op på dén måde - til forskel fra at være bygget op på en anden måde?
13. Kan du bruge kontraktmodellen, aktantmodellen eller berettermodellen til at udvide forståelsen for, hvordan teksten er opbygget, hvad den handler om - og dermed uddybe din oplevelse?