Leksikonartiklen her indledes med definitioner af begreberne tema, tematik, hoved- og bitema samt tematisk antitese. Derefter præsenteres en model, som kan bruges som redskab til at finde temaer i en episk tekst, hvad enten der er tale om et eventyr, en novelle, en roman eller en film (eller en reklame). Artiklen afsluttes med et afsnit om at begrunde fortolkninger og regler for citering.

Overordnet læseformål: At tilegne dig viden om, hvad et tema i en litterær tekst er for noget, og hvordan man kan udrede en teksts tematik.

Læseformåls-spørgsmål: Når du har læst teoriartiklen, skal du gerne have tilegnet dig så meget viden om tema/tematik i en litterær tekst, at du kan svare på spørgsmålene:

1. Hvad er et tema?
2. Hvad er et hovedtema?
3. Hvad er et bi- eller sidetema?
4. Vedr. Hovedkonfliktmodellen:
   • hvad handler de fire hovedkonflikter om?
   • hvilke mulige temaer kan der være på spil inden for hvert hovedkonfliktområde?

5. Er det tilstrækkeligt i en tekstanalyse, når man skal analysere og fortolke tekstens tematik, at man remser nogle temaer op og fx skriver (eller siger): "Tekstens temaer er jalousi og hustruvold"? Begrund dit svar.
6. Hvis man vil inddrage et direkte citat, er det så godt nok, at man bare skriver selve citatet? Altså er det godt nok, at man fx skriver sådan her: Hovedpersonen er jaloux: "En følelse, hun ikke havde kendt i femogtyve år, steg op i hende som en flamme: skinsygen. Hun havde glemt [...] de stik og brandsår, skinsygen giver"? Begrund dit svar.
7. Skal man helst have så mange direkte citater med som muligt for at dokumentere, at de temaer, man finder frem til, ikke er helt ved siden af? Begrund dit svar.
8. Når man henviser til side- og linjetal i forbindelse med brug af et direkte citat, hvordan og hvor skal man så angive dette?

Her på pixidansk.dk defineres et tema i en litterær tekst (eller fiktionsfilm) som det særlige emne, problem- eller konfliktområde, man fortolker sig frem til, at en tekst handler om.

Der er ofte flere temaer i den samme tekst.

Temaer i en roman eller novelle kan sammenfattes i kortere sætninger, udtryk eller ord, som fx: Fordomsfuldhed, frihed, jalousi, identitetskrise, krig, kærlighed, magt og korruption, mobning, nutidens kvindeideal, parforholdskrise, skyld, tro osv. osv.

Man bruger begrebet tematik som et sammenfattende udtryk for alle de temaer, der findes i en tekst.

OBS! Selv om selve temaet kan formuleres kort, er det naturligvis vigtigt - i tekstanalytisk sammenhæng - at du grundigt begrunder, hvordan du er nået frem til en bestemt teksts tema/temaer.

Hvis du kan få øje på, at flere af de forhold, der omtales i teksten, peger i retning af ét bestemt emneområde eller problemfelt - så har du fået fat i det, man kalder hovedtemaet. Andre mindre vigtige temaer eller temaer, der er underordnet hovedtemaet, kaldes bi-temaer eller sidetemaer.

Du kan vælge at formulere et tema som enten et emne/emneområde/problemfelt - eller som en modsætning mellem to forhold. Fx kan du sige, at hovedtemaet i en roman er emnet eller problemfeltet krig, eller du kan sige, at temaet er modsætningsforholdet mellem krig og fred. I en anden tekst kan du måske sammenfatte det tematiske emne eller problemfelt til at være ensomhed, eller du kan formulere temaet som modsætningsforholdet mellem ensomhed og fællesskab eller måske mellem social isolation og social integration eller inklusion - eller lignende.

(Læs eventuelt om forskellige definitioner af begrebet tema i opslag om motiv og tema).

En anden måde at finde en fortællings vigtigste tema/temaer på er at undersøge, om fortællingens handling har med en af følgende fire hovedkonflikter (note 1) at gøre:

1. Konflikten person ⇔ person. Det er et meget almindeligt konfliktforhold, som kendes fra myter, eventyr, børnefortællinger og mange andre genrer, hvor hovedpersonen konfronteres med en eller flere modstandere, altså fx kampen mellem repræsentanten for det gode imod repræsentanten for det onde. Også uoverensstemmelser mellem fx mor og søn, mand og kone eller mellem venner er person-mod-person konflikter.
2. Konflikten person ⇔ samfundet, der ofte handler om, at en person støder mod samfundets normer og må tilpasse sig disse eller gøre oprør imod dem for at komme videre i sin udvikling.
3. Konflikten person ⇔ naturen, dvs. konfliktforhold der har at gøre med hovedpersonens konfrontation med naturen (som her skal forstås i bred betydning. Læs opslag om ordet naturs forskellige betydninger), både i bogstavelig betydning i form af fx naturkatastrofer, skibsforlis osv., men også i overført betydning, hvor natur skal forstås som de ydre forhold, der udvikler sig uafhængigt af det enkelte menneske, fx tiden, der ubønhørligt går, hvilket indebærer, at også menneskelivet bevæger sig – fra liv mod død. En historie, der kredser om denne konflikt, kan fx være den, der handler om en persons kamp mod sin egen sygdom, en persons angst for at blive/være gammel og at skulle dø eller en persons sorg over at have mistet en af sine kære osv.
4. Konflikten person ⇔ sig selv, som handler om en persons indre kamp for at finde sig selv, sin identitet, om hans kamp mod sin egen usikkerhed, sin dårlige samvittighed eller lignende.

Herunder er hovedkonflikterne og de dertil knyttede mulige temaer sammenfattet i en skematisk oversigt. (Bemærk, at der kan findes mange andre end de mulige temaer, der nævnes):

Husk, at du skal gøre meget ud af at begrunde, dvs. at forklare eller argumentere for, hvordan du når frem til din fortolkning om, hvilke temaer teksten handler om.

At finde et tema skal alle kunne til eksamen i dansk på A-niveau. Det, der tæller op i karakter, er din evne til at argumentere for, at begrunde, hvordan du har fundet frem til, at en bestemt problemstilling eller modsætningsforhold udgør et hovedtema, og at der måske også er et eller flere bitemaer på spil.

I din argumentation må meget gerne indgå henvisninger til bestemte steder i teksten, der 'beviser', at din fortolkning nok ikke er helt ude i hampen. Du kan henvise til steder i teksten ved at citere en sætning direkte, eller du kan referere med dine egne ord, hvad der står et bestemt sted i teksten.

Hvis du citerer direkte, kan du fx gøre sådan her:

PS: Hvis du udelader visse dele af en sætning i et citat, markeres dette med firkantede (også kaldet 'skarpe) parenteser: [...] eller runde parenteser: (...).

Hvis du refererer til et sted i teksten, kan du fx formulere det sådan her:

I en tekstanalyse skal indgå både direkte citater til og refereringer af bestemte steder i teksten.

Det er dog meget vigtigt, at du ikke overdriver brugen af især direkte citater. Og du skal kun citere eller referere fra steder i teksten, hvor der står noget meget relevant, interessant og vigtigt.

I en skriftlig tekstanalyse skal du altid angive side- og linjetal for, hvor det citerede står i den tekst, du analyserer.

Du kan skrive side- og linjetals-henvisning i en parentes lige efter det direkte citat (som det er gjort i citateksemplet ovenfor) - eller i en fodnote.

På pixidansk.dk foretrækker vi angivelsen i en parentes efter citatet, fordi vi synes, det ser pænere ud og indgår mere naturligt i den grafiske helhed end små talangivelser i fodnoter nederst på en side.

Det har dog ikke indflydelse på karaktergivningen til skriftlig eksamen, om du gør det ene eller det andet. Du bestemmer altså selv, hvordan du vil gøre. Det vigtigste er, at din måde at henvise på er den samme hele vejen igennem din tekstanalyse.

Selve måden at skrive henvisningen på, hvad enten det er i en parentes eller i en fodnote, kan være sådan her: s.3, l.14-15. Du forkorter altså ordet side til s. og ordet linje til l. Og du kan undlade mellemrum mellem s. og l. og selve talangivelserne.

Du skal ikke skrive henvisning til side- og linjetal, når du med dine egne ord refererer, hvad der står et bestemt sted i den tekst, du analyserer.