Ordet motiv kommer af det latinske motivus, der betyder bevægende eller drivende. Ordet tema betyder det opstillede eller stamform.

Begreberne motiv og tema kan defineres på forskellige måder. I den litterære analyse skelner nogle mellem tekstens motiv og tema, andre gør ikke, atter andre bruger slet ikke begrebet motiv, de nøjes med at fortolke, hvad tekstens tema er.

Her følger nogle af de vigtigste forskellige definitioner af 'motiv' og 'tema':

Definition 1: Et motiv er det, der får en fortællings person til at handle, som han gør. Altså årsagen til/bevæggrunden for en persons handlinger.

Denne definition kender vi fra det kriminalistiske undersøgelsesarbejde i fx politiet, hvor følgende spørgsmål ofte overvejes: "Hvad var forbryderens motiv til at begå forbrydelsen?" eller spurgt lige ud af landevejen: "Hvorfor mon han gjorde det?".

I en litterær fortælling kan vi finde denne form for motiv ved at spørge: "Hvorfor handler personer, som de gør?" Det kan der være utallige forskellige grunde til. Fx kan handlingerne være styret af:

• Personens opvækstvilkår (at have en kærlig far og/eller mor, at være udsat for omsorgssvigt af en ond stedmor, at være vokset op som forældreløs, at have mistet sin mor i en tidlig alder, at være enebarn eller have mange søskende, at vokse op hos andre end sine forældre osv.).
• Personens medfødte eller tillærte egenskaber (god, ond, barmhjertig, egoist, klog, dum, fræk, forsigtig, grisk, ødsel, tungsindig, godtroende, forræderisk, ærlig, ærbar osv.).
• Personens ønske om forandring (at blive lykkelig, at få hævn, at blive rig, at opnå tilgivelse, at møde kærligheden, at stifte familie osv.).
• Omgivelsernes krav og/eller forventninger til personen (at være tvunget eller lokket til eller frivilligt at have valgt at handle for at indfri krav og/eller forventninger fra omgivelserne).

Definition 2: Et motiv er en særlig situation eller et fænomen, der er kendetegnende for den enkelte fortælling, men samtidig fælles for mange fortællinger fra forskellige genrer. Det kan fx være den situation, at en kvinde forsøger at lokke en mand til at gøre noget, som viser sig at få uheldige konsekvenser. Den situation kender vi fra biblens historie om Adam og Eva, og den fortælles i varierede udgaver i mange litterære fortællinger. Det motiv kalder man syndefaldsmotivet. Det kan også være fx det fænomen, at en person er blevet forvandlet til anden skabning og senere ophæves denne forvandling. Det kaldes fortryllelses- eller forvandlingsmotivet. Det kendes fra mange eventyr.

Definition 3: En del dansklærere skelner mellem 'motiv' og 'tema' og definerer motivet som det, man umiddelbart opfatter, at en tekst handler om, og temaet som den dybereliggende betydning, man efter en grundig læsning fortolker, at teksten handler om. På Det Kongelige Biblioteks hjemmeside forklarer de denne opfattelse af motiv og tema sådan her:

Hvad handler en tekst om? Det spørgsmål kan besvares på to måder:

• Den ene måde angår tekstens handling som man umiddelbart oplever den. (kaldes tekstens motiv)
• Den anden stikker lidt dybere og fortæller om de modsætninger man som læser oplever i teksten. (kaldes tekstens tema)

(...) Tekstens motiv er den handling som alle der hører eller læser en tekst oplever. Det svarer til det du ser i et kamera når du er ved at tage et billede. Der kan sagtens optræde flere handlingsmotiver i den samme tekst. Fx handler "Busters verden" både om hans skolegang, byplads, kammerater, kærlighed, forhold til søsteren og forældrene mm.

Kilde: www5.kb.dk/da/nb/fag/dafos/Dagligliv.dk/Studieteknikker/laesning/om_fortaellinger/Analyse_af_fortallingen/tekstensmotivogtema.html. Den side, som linket her henviser til, eksisterer ikke længere.

Definition 4: Lidt i forlængelse af definition 4, og en endnu mere almindelig måde at skelne mellem de to begreber på i faget dansk, er at betegne motivet som den grundsituation eller hovedkonflikt, som teksten handler om, fx far-søn-konflikten, søskendejalousi, umulig kærlighed osv.

Temaet er den mere overordnede eller abstrakte idé eller det modsætningspar, som motivet er afledt af. Det kan fx være skyld, frihed, identitet, angst eller modsætningspar som det gode >< det onde eller kærlighed >< had.

Kilde til definition 4 er den såkaldte Tema- og motivtrekant, som indgår i lærebogsserien for 6.-9. kl. Sammen om at læse litteratur (2013) af Ayoe Quist Henkel.

Definition 5: Nogle skelner ikke mellem begreberne 'motiv' og tema' i forbindelse med undersøgelse af en litterær tekst eller en fiktionsfilm. De opfatter begreberne som synonyme i betydningen: tekstens hovedkonflikt, det emnemæssige modsætningsforhold, som er fortællingens indholdsmæssige kerne.

PS: Det er denne definition, der tages udgangspunkt i her på pixidansk.dk.

Definition 6: Begrebet motiv bruges også i en helt anden og mere konkret betydning, nemlig som betegnelse for det sceneri (personer, ting og omgivelser), der ses fx på et fotografi eller i et kunstmaleri.