Biografisk litteraturkritik benævnes også 'biografisk metode' eller 'biografisme'.

Ordet 'biografi' er betegnelsen for en forfatters skriftlige levnedsbeskrivelse af et andet menneskes liv. En 'selvbiografi' er en forfatters beskrivelse af sit eget liv.

Den biografiske litteraturkritik kan i grove træk defineres som en undersøgelse af, på hvilken måde en forfatters opdigtede værk kan læses som en slags selvbiografi, altså som en fortælling, der mere eller mindre skjult fortæller 'sandheder' om forfatterens eget liv.

Den biografiske litteraturkritik forsøger således at forklare værket som ét, der afspejler forfatterens personlige liv og/eller er resultat af forfatterens kunstneriske/litterære udvikling.

Biografisten inddrager ofte kildemateriale i sin litteraturkritiske læsning af et bestemt værk. Det kan være kildemateriale i form af fx forfatterens tidligere værker, forfatterens eventuelle dagbøger eller breve eller sekundærlitteratur af andre forfattere om forfatterens værker og liv mv.

Den biografiske litteraturkritiker interesserer sig altså mest for tekstens forfatter og mindre for forfatterens tekst.

Biografismen blev som litteraturkritisk metode først og fremmest udviklet af franskmanden Charles-Augustin Sainte-Beuve (1804-1869) i første halvdel af 1800-tallet og blev 'indført' i danske litteraturkritiske kredse af Georg Brandes (1842-1927) - i perioden omkring det moderne gennembrud.