Betegnelsen 'åben indledning' kaldes på latin in medias res, som betyder 'ind midt i tingene'.

Den åbne indledning er efterhånden ganske almindelig i noveller og kortprosa-tekster. Det karakteristiske ved den åbne indledning, in medias res, er, at læseren bliver kastet hovedkulds ind i et allerede igangværende begivenhedsforløb.

Forfatterens idé med at indlede fortællingen in medias res kan være at ville vække læserens opmærksomhed, fordi læseren tænker: "Hov, hvad sker der dog her!", eller at motivere læseren til at læse videre, fordi han bliver nysgerrig efter at få afklaret, hvad det egentlig er der foregår i denne historie, der starter så pludseligt.

Eksempel:

Camilla blev tavs, da han slog hende. Overraskelsen var så voldsom, at den næsten overdøvede smerten fra slaget, og uden en lyd ramlede hun ind i bordet og faldt om på gulvet, hvor hun blev liggende. Det hele skete så hurtigt at hun hverken fik tid til at værge for sig eller vende sig bort.

Indledningen til novellen "Hendes ansigt - og hans" af Cecil Bødker (1927-2020) fra antologien Lad ikke solen gå ned (red. Vagn Lundbye), 1998. Novellen findes også i Bødkers novellesamling Tørkesommer under titlen "Slaget", 1993.

En lukket indledning (også kaldet ab ovo) er karakteristisk ved, at modtageren (fx læseren) langsomt bliver ledt ind i fortællingen ved, at afsenderen (fx forfatteren) begynder fortællingen med fx at beskrive, hvilken tid af døgnet historien begynder på, hvor nogle personer befinder sig eller måske en beskrivelse af vejret, stemningen eller nogle af personerne.

Et eksempel:

Familien var ude at gå en tur. De bemærkede en larm og talte om, hvad det mon kunne være. Da de drejede om hjørnet så de den store græsslåmaskine som lå sidelæns på græsset, og manden, føreren af græsslåmaskinen, som godt nok sad på sit sæde, men nu lå ned i stedet for at sidde oprejst.

Ovenstående indledning fra novellen "Græsslåmaskinen" af Sidsel Falsig Pedersen fra tekstsamlingen Ejerskifte (2000) er en lukket indledning, fordi man får beskrevet den scene (ude at gå en tur), hvor handlingen foregår, og hvem (familien) der deltager: Familien var ude at gå en tur. De bemærkede en larm og talte om, hvad det mon kunne være...

Hvis denne indledning skulle være en typisk åben indledning, kunne den have lydt fx sådan her: ”Sikke da en larm. Hvad kunne det mon være? Føreren af græsslåmaskinen lå ned i stedet for at sidde oprejst.” For så ville læseren tænke: Hvor foregår den her historie mon henne? Hvem er det der oplever, at der er en larm? Hvorfor er der mon larm? Osv.