Visuel identitet

Visuel identitet kan defineres som:

  1. den del af en persons identitet, der kan ses, dvs. den del af identiteten som kommer synligt til udtryk fx i en persons udseende, påklædning og åbenlyse handlings- og reaktionsmønstre
  2. en virksomheds identitet, dens brand, som den kommer grafisk til udtryk i reklamer, logo, brevpapir, visitkort, skiltning, emballage, firmaets biler, website (hjemmeside), bygninger mv.

I forbindelse med en karakteristik af en person i en tekst er det således i nogle tilfælde værd at overveje, hvorledes hans eller hendes visuelle identitet kommer til udtryk, og hvad denne fortæller om vedkommendes personlige karaktertræk. (Se undefinedpersonkarakteristik).

I forbindelse med en reklameanalyse kan det være relevant at svare på følgende spørgsmål:

  • I hvilken grad kommer virksomhedens visuelle identitet overhovedet til udtryk i reklamen?
  • I hvilken grad forbedrer eller forringer den visuelle identitet forbrugernes syn på virksomheden og dens produkter og gør dem til mere loyale kunder eller får dem til at tage afstand fra virksomheden og dens produkter?

Firmaet Inea Designlab skriver på deres hjemmeside om visuel identitet:

Visual identity
Behind all greatness, is one simple idea
A Visual Identity should fit like a perfect pair of pants. So we help brands dress accordingly. It should be distinctive – this goes without saying – but it should create this difference in keeping with the brand personality, not the latest trend or the technique that quickly impresses. This is why we never develop a visual identity in isolation from the environment in which it will be exposed. And why we analyse what’s happening in the world around us before constructing the graphic toolkit. This holistic approach applies to every touchpoint, from the smallest detail to the most impactful, from the business card to the product itself.

Kilde: undefinedineo.dk/approach. Set 17. juni 2023.

Et eksempel:

Inea Designlab argumenterer her for, hvorledes et byggefirmas visuelle identitet kom til udtryk i dets navnetræk og bomærke (=logo):

Navnet 'Høj Multibyg' blev valgt, fordi det signalerer troværdighed. Indehaveren lægger gerne navn til det arbejde, han udfører. 'Multibyg' er mundret og fortæller bredt om firmaets virkefelt.(...)

[Bomærket er skabt] ud fra forbogstaverne 'H' og 'M'. Mærket er ikke bundet til specielle aktiviteter og har derfor en lang holdbarhed. Det har stor signalværdi, og kan optræde alene som identitetsbærer og supergrafisk element på biler, værktøj m.m. Navnetrækket er geometrisk i sin udførelse og uden vægtede strøg. Det signalerer præcision og nøjagtighed - egenskaber som kendetegner Høj Multibyg. Typografien er fed for at understrege det robuste i firmaets arbejde.

Kilde: Sådan skrev firmaet Ineo Designlab på deres hjemmeside undefinedineo.dk i 2010. Denne forklaring er ikke længere tilgængelig.

Se også beskrivelse af Nikes logo undefinedThe Swoosh i Den Store Danske.

Se undefinedlydlogo.

Til toppen

Pixidansk.dk | ISBN 978-87-998642-4-9 | © Forfatter og ansvarshavende: Jørn Ingemann Knudsen 2024 | Kontakt