Artiklen her kan også downloades som pdf.

Definition af begrebet layout

Det engelske ord layout betyder direkte oversat: 'læg ud'.

På fransk hedder layout mise en page, der betyder 'sat på side'.

På dansk bruger vi begrebet layout om den måde, en tekst er opstillet på, dvs. den måde man placerer tekst (skriftelementer), illustrationer og billeder (billedelementer) i en bestemt orden på en side.

Ordene 'layout' og 'grafisk design' bruges ofte synonymt, nemlig i betydningen:

• opsætning af skrift- og billedelementer i en bestemt orden på en side i et trykt medie eller på internettet, hvad enten det drejer sig om en artikel, en webside, en annonce, et reklamebillede mv.

Man kan faktisk sige, at en artikel, webside, annonces eller et reklamebilledes layout er dens/dets 'udseende'.

 Når vi bruger begrebet 'layout' i danskfaglig sammenhæng drejer det sig især om forhold som:

• Tekst og eventuelle illustrationers (fx pressefotos og/eller informationsgrafik) opstilling på siderne.
• Tekst og illustrationers placering og størrelse i forhold til hinanden.
• Tekstens forskellige skriftstørrelser og skrifttyper, også kaldet typografi.
• Illustrationers udseende (fx størrelse, farve, form mv.).

I karakteristikken af en sagprosateksts layout kan bl.a. indgå en beskrivelse af rubrik, underrubrik, manchet, mellemrubrikker, brødtekst, faktaboks, citatboks, byline, billeder og informationsgrafik - og hvordan disse elementers størrelsesforhold og placering er i forhold til hinanden.

Du kan se et par eksempler på artikellayout senere i denne artikel.

Rubrik

Den overskrift, der står med de største skrifttyper, sædvanligvis 'i toppen' af en tekst, kaldes rubrikken eller hovedrubrikken.

Rubrikken er et af de tekstelementer, der skal vække modtagerens opmærksomhed, hvad enten det er rubrikken i en avis eller et blad eller titlen på forsiden af en bog.

Populært sagt skal rubrikken 'ægge, vække og dække', dvs. at den skal pirre (=ægge) læserens nysgerrighed, vække hans interesse og være dækkende for, hvad teksten handler om.

Underrubrik og manchet

Underrubrik

En underrubrik (underoverskrift) er en meget kortfattet sammenfatning (ofte kun én linje) af en sagprosateksts væsentligste konklusion. Sædvanligvis er den placeret lige efter/under rubrikken.

Underrubrikken står med tekstens næststørste skrifttype.

Manchet

En manchet (kaldes også ofte indledning eller intro) er et resume af en sagprosateksts væsentligste indhold, der almindeligvis er placeret umiddelbart efter rubrikken (overskriften).

Manchetten er skrevet med mindre skriftstørrelse end rubrikken, men sædvanligvis større end resten af teksten.

Forskellen på underrubrik og manchet er, at manchetten ofte er lidt længere. Som regel anvendes enten underrubrik eller manchet - ikke begge dele i samme tekst.

Mellemrubrik

En mellemrubrik (mellemoverskrift) er en kort indholdsbeskrivende eller interessevækkende overskrift for et mindre delafsnit af en tekst. Der findes sædvanligvis flere mellemrubrikker i en sagprosatekst.

Mellemrubrikkernes funktion er at inddele en tekst i umiddelbart synlige delafsnit med det formål at fremme læserens overblik over tekstens indhold og dermed også fremme læsevenligheden.

Brødtekst

Brødtekst er al den almindelige tekst i fx en sagprosatekst, dvs. al den tekst der ikke er forskellige typer overskrifter (rubrik, underrubrik, manchet og mellemrubrik), forskellige tekstbokse (fx faktabokse) og forskellige former for informationsgrafik eller pressefotos.

Brødtekst kan også kaldes klummetekst ('klumme' betyder 'søjle' (=spalte)) eller hovedtekst.

Byline

En byline (skal udtales på engelsk) er en angivelse af en sagprosaforfatters navn og nogle gange hans stillingsbetegnelse samt e-mail-adresse.

En byline er ofte placeret umiddelbart efter rubrikken eller manchetten og/eller til allersidst i teksten.

Citatboks

En citatboks (også bare kaldt 'citat', 'fremhævet citat' eller 'quote') er et centralt citat fra teksten i fremhævet skrift og kan være placeret hvor som helst på siden.

Faktaboks

En faktaboks er en indrammet eller på anden måde fremhævet tekstboks på siden, hvor sagprosateksten befinder sig, som enten indeholder faktuelle oplysninger, særlige baggrundsnoter, artiklens konklusion og konsekvenser, personlige data om en person eller en lille sidehistorie.

Billeder

Billeder og andre former for illustrationer (fx tegninger) indgår meget ofte som supplerende materiale i artikler. De fleste billeders indhold er forklaret i en billedtekst.

Følgende typer af billeder bruges i sagprosasammenhæng, især i informationstekster:

• Nyhedsfotografi (eller nyhedsbillede), der er et fotografi bragt i forbindelse med en nyhedsartikel - og dette fotografi er en del af selve nyheden.
• Reportagefotografi, der godt kan være, men ikke behøver at være, aktuelt som nyhedsfotografiet.
• Portrætfoto, der er defineret ved at være et fotografi af en eller flere personer, som har indvilliget i at blive fotograferet.
• Arkivfoto. Et arkivfoto er et fotografi, som mediet har brugt i en anden sammenhæng tidligere - og som er gemt (= arkiveret) med henblik på at det måske kan bruges igen senere.

  Et arkivfoto kan være:

  • et nyheds-, reportage- eller portrætfoto, der findes i et arkiv, fordi det har været brugt tidligere, men som nu anvendes i ny sammenhæng.

  Se dette eksempel på arkivfoto fra Berlingske d. 18. feb. 2016:

  

  • Et såkaldt illustrationsfoto (også kaldet modelfoto), der ofte er fotografier af konstruerede, iscenesatte situationer eller af ting (objekter) eller personer. Model- eller illustrationsfotoet bruges med et formål at illustrere/ tydeliggøre noget af indholdet i den skriftlige tekst, fotoet indgår i. Modelbilleder i artikler er ofte billeder fra billedbureauer som scanpix.dk, colourbox.com og lignende.

    Se dette eksempel fra artikel på hjemmesiden religion.dk:

  

  Og dette eksempel på brug af dramatisk foto fra bt.dk d. 31. juli 2016:

  

  Arkivfotos i form af illustrationsfotografier kan også have en symbolsk betydning. Det gælder fx et foto som dette på forsiden af en pjece om Egedal Kommunes børne- og ungepolitik, 2009:

  

Informationsgrafik

Et begreb, der bruges om de illustrationer i en sagprosatekst, der visualiserer noget af det, den skrevne tekst handler om.

Grafisk designer og arkitekt med speciale i visuel kommunikation Ole Munk omtaler fire forskellige typer af informationsgrafik:

• Tegninger af statiske forhold (fx en gennemskåret bygning)
• Trin-for-trin-beskrivelser af dynamiske processer (fx "Sådan styrtede flyet ned!")
• Visualisering af tal (fx kurve- og søjlediagrammer)
• Kort af forskellig art

Disse forskellige typer af informationsgrafik omtales i artiklen "Nyhedsgrafik som det tredje sprog" i Nye Nyheder af Lars Kabel (red.), Cfje 1999, s. 71.

Se dette eksempel på brug af informationsgrafik:

Fra artiklen "Se hele turen: Voldsmænd på tæske-turné" af Birger A. Andersen i dagbladet B.T., d. 4. okt. 2013. Set 27. feb. 2016. bt.dk/krimi/se-hele-turen-voldsmaend-paa-taeske-turne.

Et andet eksempel på informationsgrafik:

Eksempler på artiklers layout

Første eksempel:

Andet layouteksempel: