Herunder vises eksempler på forskellige såkaldte 'beskæringer' (også kaldet 'synspunkter') i billeder. Begrebet beskæring handler om, hvor stor en del af noget, der vises i et billede.

Jo tættere en billedkunstner ser ud til at have stået på det, han fotograferer, maler eller tegner, des mindre udsnit af et motiv ser man i billedet.

Hvis man forestiller sig en fotograf, der næsten står med sit kamera helt op i hovedet på en person, så er det kun et ganske lille udsnit af ansigtet, han kan fotografere. Dette 'synspunkt' kalder man 'supernær', eller man siger også at billedet er et supernærbillede. I praksis behøver en fotograf naturligvis ikke stå fysisk tæt på en person for at tage et supernærbillede; han kan jo bare bruge zoom-effekten på kameraet.

Hvis man omvendt forestiller sig, at billedkunstneren betragter sit motiv på lang afstand, så vil der indgå et meget større område i billedet. Det er det, der er tilfældet i billeder, hvor man kan se væsentlige dele af de omgivelser, en eller flere personer befinder sig i, det meste af et stort rum, et udsigtsbillede over et landskab og lignende. Dette 'synspunkt' benævnes 'fuldtotal'. Man kalder billedet et fuldtotalbillede (eller heltotalbillede). (Nogle bruger betegnelsen 'panoramabillede' om billeder med et fuldtotalt synspunkt, hvor man kan se fx et stort udsnit af et landskab).

Imellem supernær- og fuldtotal-synspunktet er der forskellige mellem-synspunkter:

• Nærbillede (fx en person ansigt.
• Halvnærbillede (fx en person i kvartfigur, dvs. ansigtet og op til halvdelen af overkroppen).
• Halvtotalbillede (fx en person i halv- eller trekvart-figur, dvs. at man kan se en person fra livet eller knæene og op til og med ansigtet).
• Totalbillede (fx en person eller genstand i helfigur, dvs. at man kan se hele en person eller en genstand).

Visse billeders motiver er karakteristiske ved deres helt specielle beskæring, således at forstå, at selve den specielle beskæring er brugt for at fremhæve udvalgte dele af et motiv og/eller måske for at understøtte en særlig stemning.

P.S.: I en del billeder vil det være svært at bestemme synspunktet til at være helt klart det ene eller det andet:

• For det første er der nogle billeder, hvori der indgår flere væsentlige billedelementer i motivet, og nogle af dem (fx i mellem- eller baggrunden) fremtræder i hel figur, mens andre billedelementer (fx dem i forgrunden) fremtræder i halvtotal eller halvnærbillede. Er det tilfældet må du jo bare gøre opmærksom på det i din billedanalyse og eventuelt overveje, hvorfor fotografen eller billedkunstneren har valgt den komposition.
• For det andet er nogle figurer (personer eller objekter) i nogle billeder beskåret på en måde, så synspunktet faktisk både kan kaldes halvtotal og halvnær. I visse situationer kan man også være i tvivl om, om der er tilstrækkelig baggrund i et billede til at betegne synspunktet som fuldtotal eller det kun er et totalbillede. I sådanne tvivlstilfælde skal du bare sætte ord på din tvivl og begrunde den - for når det kommer til stykket er det mest interessante jo oftest, hvilken særlig oplevelses- eller betydningsmæssig effekt, der kommer ud af, at billedkunstneren vælger at afbilde sit billedmotiv med den synspunkter, han nu gør.

Se eksempler på de forskellige synspunkter herunder: