I daglig tale bruges udtrykket 'undertekst' om den synlige tekstning af talen i et tv-program, der kan læses nederst på skærmen. Ofte er underteksterne den danske oversættelse af talen i en udenlandsk film.

I tekstanalytisk sammenhæng bruges begrebet 'undertekst' om den mere eller mindre skjulte betydning, der gemmer sig 'under' eller 'bag ved' det, der skrives eller siges.

Man kan også sige, at underteksten eller underteksterne i en tekst er den betydning, man læser 'mellem linjerne', altså den betydning.

En tekst, der kan opfattes som klar og tydelig tale uden nogen skjulte betydninger eller hensigter har ikke nogen undertekst, men sådanne tekster er faktisk sjældent forekommende.

I fiktionstekster er der et væld af undertekster. Det er dem man finder frem til ved en fortolkning af teksten. En ironisk bemærkning er kendetegnet ved, at man skriver eller siger noget andet eller det direkte modsatte af, hvad man egentlig mener. Ironiens undertekst er således det, der reelt menes.

Hvis der i en dialog i en tekst ligger en skjult dagsorden bag det, der siges, er det denne skjulte hensigt, der er dialogens undertekst. Hvis man fx ligger i sofaen og siger til sin partner: "Pyha, hvor er jeg træt, men jeg trænger også forfærdelig meget til en kop te", så kan man fortolke underteksten til at være noget i retning af: "Jeg håber virkelig, du laver du kop te til mig, for det orker jeg ikke selv".

Nogen vil dog også betegne en sådan replik som en indirekte sproghandling, fordi man håber, at den, man taler til, underforstår den skjulte eller indirekte besked, der ligger (implicit) i det, man siger.

Udtrykket 'undertekst' blev oprindeligt introduceret af den russiske skuespiller og instruktør Konstantin Stanislavskij (1863-1938) om den skjulte hensigt, der ligger bag ved det, der siges i et teaterstykkes dialog.