Deepfakes

Deepfakes er manipulation af lyd og video ved hjælp af kunstig intelligens. Ved at manipulere allerede eksisterende video og lyd, kan man skabe scenarier, som aldrig har fundet sted. Vi har set eksempler på, hvordan skuespillere, politikere eller privatpersoner kan figurere i videoer, hvor de gør eller siger noget, som de aldrig har sagt eller gjort. Deepfake teknologi bruger typisk ansigtsgenkendelse og genskaber folks stemme og ansigt ved at indsamle allerede eksisterende fotos og lydoptagelser.

Hvem kan lave deepfakes?

I teorien kan alle lave en deepfake. Teknologien er tilgængelig for alle og man kan let finde video-instrukser. Det kræver dog tid, en computer, som opfylder særlige krav tekniske krav, og en forholdsvis stor database med billeder af den person, du gerne vil manipulere ind i en video.

Cheap fakes

Såkaldte cheap fakes - også omtalt som shallow fakes - er en mindre kompliceret form for billede- og videomanipulation. Man bruger ikke avanceret teknologi og kunstig intelligens, ligesom der gøres med deepfakes. Her kan der være tale om videoer eller billeder, hvor hastigheden er sat op eller ned, hvor der tilføjes filtre, eller hvor konteksten er ændret.

Hvem kan lave cheap fakes?

Cheap fakes bliver lavet med meget simple redskaber. Appen Snapchat giver f.eks. mulighed for face swapping, hvilket betyder at man kan bytte ansigt med en anden person. Med TikTok kan man nemt ændre hastigheden på videoer.

Tre typer af falske informationer

Fake news bliver ofte brugt som en betegnelse for forskellige typer af falske informationer. Der findes flere typer af falske informationer, og der er forskel på, hvorfor informationerne deles og spredes. Derfor er begrebet om fake news unuanceret. Kender du forskel på informationstyperne, er det nemmere at udpege dem, når du ser dem og at skille sandt fra falsk:

• Misinformation er indhold, der deles, uden at afsenderen nødvendigvis er klar over, at indholdet ikke passer. Misinformation kan deles i god tro og måske endda for at hjælpe andre.
• Desinformation er indhold, der er falsk og deles velvidende, at indholdet ikke passer. Afsenderen deler falske informationer med et formål, fx om at modarbejde en debat eller endda et demokratisk valg.
• Malinformation er ikke nødvendigvis falsk information, men information som overdrives eller deles ude af kontekst og med en intention om at skade andre. Det kan fx være hadtale eller chikane.

Manipulation af video og lyd i form af deepfakes og cheap fakes kan derfor også bruges og deles som mis-, des- eller malinformation.

Kilde: Medierådet for børn og unge: medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/fakta-om-fake. Set 31. maj. 2023.