Man taler om en lukket komposition, når linjeføringen i billedet peger indad i billedet, således at linjeføringen understøtter en oplevelse af, at det netop er det motiv, beskueren kan se i billedet, der har opmærksomhedsværdi, og at det ikke på nogen måde er interessant, hvad der kunne tænkes at befinde sig eller ske i rummet 'uden' for billedet.

Den lukkede komposition er langt den mest almindelige i billeder. Den skabes bl.a. ved følgende virkemidler:

• En linjeføring der peger indad (såkaldte dybdelinjer) - i dybden af billedet, fx i form af centralperspektivisk linjeføring.
• En linjeføring der peger udad - mod beskueren, fx ved at personer eller ting er vendt med 'fronten' mod beskueren, og/eller at personers blik er rettet mod beskueren. (Denne position kaldes for personers vedkommende for 'en face')
• En linjeføring, der peger mod midterfeltet i billedfladen, fx ved at en eller flere personer i henholdsvis venstre og højre side af billedet vender deres blikke og/eller kroppe mod hinanden, eller ved at forskellige formers linjer peger mod midten.
• En komposition, der har så tydeligt et blikfang (se hierarkisk komposition), at beskuerens interesse umiddelbart indfanges og fastholdes.
• En komposition, hvor de vigtigste elementer fremstår stort set ubeskårne og dermed fuldstændige for beskueren.

Se åben komposition.