Totalkomposition

I de fleste billeder findes billed- eller tekstelementer, der tilføres særlig opmærksomhedsværdi (også kaldet 'point of difference'), fordi billedet er komponeret efter et bestemt kompositionsprincip.

Sådan er det imidlertid alligevel ikke i alle tilfælde. I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at karakterisere et billedes komposition som en 'totalkomposition'.

En totalkomposition er kendetegnet ved, at afsenderen bevidst forsøger at undgå at tiltrække (at begrænse) modtagerens umiddelbare opmærksomhed til et eller få billedelementer i motivet. Tværtimod signalerer afsenderen med sin totalkomposition, at det er hele motivet (det 'totale' motiv), der er i centrum.

Lige som dramagenren totalteater bl.a. er kendetegnet ved at sprede teaterhandlingen ud i hele teatersalen, således er den billedkunstneriske totalkomposition karakteristisk ved at 'sprede sin fortælling' (og dermed modtagerens opmærksomhed) ud over hele billedfladen.

Visse figurative kompositioner, som fx billedet herunder af Nørgaards gobelin, kan kaldes totalkompositioner, men det er især inden for nonfigurativ billedkunst, fx abstrakt kunst og minimalisme, at den kompositionsform er almindelig.

Se eksempler herunder:

Reformationen, en af de 17 vævede gobeliner 1989–97, som er tegnet af Bjørn Nørgaard (f. 1947), blev ophængt i riddersalen på Christiansborg i anledning af Dronning Margrethes 60-års fødselsdag i år 2000. Gobelinen om reformationen blev produceret i perioden 1989-97. Dimensioner: 389 x 503 cm. Klik på billedet for at se større udgave.
Et eksempel på en totalkomposition. Komposition VII, et abstrakt nonfigurativt maleri af den russiske kunstner Wassily Kandinsky (1866-1944). Klik på billedet for at se større udgave.

Til toppen

Pixidansk.dk | ISBN 978-87-998642-4-9 | © Forfatter og ansvarshavende: Jørn Ingemann Knudsen 2024 | Kontakt