Farveperspektiv

Farver kan have betydning for rumvirkningen i et billede:

Blålige og grønlige farver har tendens til at træde i baggrunden i billedet, hvis de findes sammen med rødlige eller gullige.

Mørkere farver opleves ofte som befindende sig i baggrunden i forhold til lysere, der træder i forgrunden.

Det samme gælder uklare og dæmpede farver i forhold til klare og stærke farver.

Hvis således blålige/ grønlige, mørkere og uklare/dæmpede farver rent faktisk befinder sig baggrunden i forhold til deres respektive forgrundsmodsætninger, taler man om normalt farveperspektiv. Det kan øjet 'godt lide', og derfor opleves et billede med normalt farveperspektiv, rent farvemæssigt, som værende i en vis balance.

Hvis det modsatte er tilfældet, skabes i visse tilfælde en oplevelse af utilpashed, frustration eller forvirring for øjet. Måske vil kunstneren med et sådant virkemiddel fremkalde en særlig psykologisk effekt eller betydning i billedet. Et farvevalg, hvor 'baggrundsfarver' er i forgrunden, og 'forgrundsfarver' er i baggrunden, kaldes omvendt farveperspektiv.

Se undefinedforgrund, mellemgrund og baggrund.

Til toppen

Pixidansk.dk | ISBN 978-87-998642-4-9 | © Forfatter og ansvarshavende: Jørn Ingemann Knudsen 2024 | Kontakt