I skulpturkunst, arkitektur og forskellige former for faste billeder (malerier, fotografier og trykte reklamer) ser vi af og til en komposition, der bygger på særlige regelmæssige geometriske former. Fx:

• Trekanten, i forskellige udformninger, enten hvilende stabilt på en side eller stående på en af sine spidser.
• Cirklen, i form af en helcirkel eller halvcirkel eller en såkaldt cirkelbue. Beslægtet med cirklen er en anden rund form, nemlig ovalen, også kaldet 'ellipse'.
• Firkanten, i form af et kvadrat eller et liggende eller stående rektangel.
• Pentagrammet og pentagonen.

Maleren og farveforskeren Johannes Itten (1888-1967) påstod (i sin bog Farvekunstens elementer, Forlaget Borgen 1977 (på tysk: Kunst der Farbe, 1961), s. 76), at kvadratet, cirklen og trekanten udtrykker 3 forskellige 'verdener':

• Kvadratet symboliserer den materielle verdens tyngde og fasthed.
• Cirklen symboliserer ånden i stadig bevægelse.
• Trekanten symboliserer tanken, som strækker sig til alle sider.

Disse 'fortolkninger' står naturligvis for Ittens egen regning.

Man kan kategorisere geometriske figurkompositioner i:

• Regelmæssig figurkomposition i balance. Danner billedelementer synlige eller usynlige regelmæssige geometriske figurer som det gyldne rektangel, det gyldent proportionerede pentagram, det regelmæssige kvadrat, cirklen eller trekanten, så skaber det ofte ro, harmoni og balance. I hvert fald hvis figurerne er 'vendt harmonisk', dvs. at rektanglet, kvadratet eller trekanten hviler på en af sine sider.
• Regelmæssig figurkomposition i ubalance. Hvis en af de kantede geometriske figurer står hældende på en spids/ et hjørne eller er vendt med nedadrettet spids uden noget fast støttepunkt i billedrummer, kan det, i modsætning til den velafbalancerede geometriske figur med 'fast grund under fødderne', understøtte eller skabe en skrøbelig balance og oplevelse af ustabilitet, uro og dramatik. 
• Uregelmæssig figurkomposition, En urolig, uharmonisk, uafklaret, pirrende og/eller udfordrende stemning kan også skabes, hvis figurerne opløses eller afbildes som uregelmæssige geometriske figurer, hvad enten det kommer synligt til udtryk eller er til stede som underliggende kompositionsprincip.

Flere af disse geometriske figurer og hertil tilnærmede former anvendes og opfattes i ældre og nyere billedkunst og arkitektur, samt i dagens reklamekunst og design ofte som særlige fascinerende symboler eller som en slags såkaldte kønssymboler og fascinationstegn. Det gælder både cirklen, kvadratet, trekanten, rektanglet, ellipsen, pentagrammet og romben.

Se et eksempel på en geometrisk figurkomposition her: