Det punkt, hvor indadførende linjer i et perspektivisk billede skærer hinanden, kaldes forsvindingspunkt. Et forsvindingspunkt er altså det sted i billedfladen, hvor linjer så at sige forsvinder og bliver til ét punkt.
Forsvindingspunktet kan være placeret forskellige steder i et billede:
Centralperspektiv. I et centralperspektivisk billede mødes indadgående linjer i et forsvindingspunkt, der ligger nær eller lige præcis midt i billedrummets såkaldte horisontlinje. Horisontlinjen er den vandrette linje, hvor man direkte kan se, eller hvor man kan forestille sig, at 'jord og himmel' mødes (hvad enten det er et udendørs eller indendørs motiv).Ydre perspektiv. I et billede med ydre perspektiv opleves forsvindingspunktet som liggende i nærheden eller helt udenfor en af kanterne (for oven eller neden, i højre eller venstre side) i billedrummet. Det ydre perspektiv kaldes flygtende perspektiv (også omtalt som 'raumflucht' eller 'spatial flight'), hvis det opleves som et dramatisk og urovækkende virkemiddel, fordi det forrykker balancen i billedet og måske endda skaber direkte ubalance:
Der kan være et, to, tre eller flere forsvindingspunkter i et billede.
Det hyppigst anvendte og mest effektfulde i forhold til skabelse af perspektiv, er det såkaldte etpunkts-perspektiv. Se billedeksempler under opslaget om centralperspektiv.
Er der flere forsvindingspunkter kaldes virkemidlet henholdsvis topunkts-, trepunkts- eller multipunkts-perspektiv.