Fokusering

Et billede kaldes dybdeskarpt, hvis elementer i billedets forgrund, mellemgrund og baggrund fremtræder lige tydeligt. 

Dybdeskarpheden kan rent teknisk hæmmes, så fx baggrunden fremstår mindre tydelig end mellemgrund og forgrund. 

Det omvendte kan også være tilfældet: Elementer i forgrund kan være ude af fokus (også kaldet i defokus) og elementer i mellemgrund eller baggrund kan være i fokus. 

Det allermest almindelige er, at der sættes fokus på de bestemte elementer (personer eller ting), der har en særlig opmærksomhedsværdi.

Billedelementer, der er fokusering på, er jo dem beskueren tydeligst kan se, så derfor tillægges disse automatisk en særlig opmærksomhed - i modsætning til elementer, der fremstår mindre tydelige eller måske endda helt utydelige og uskarpe. 

I film anvendes det ofte som dramatisk virkemiddel at skifte mellem dybdeskarphed, fokus på hele eller elementer i baggrunden og fokus på hele forgrunden eller på særlige elementer, der befinder sig i forgrunden. 

I kunstbilleder arbejdes også med virkemidlet fokusering.

Eksempler på brug af fokusering og defokusering i billeder

På gaden nær Hull House, Chicago, et fotografi fra ca. 1910 af den amerikanske fotograf Lewis W. Hine (1874-1940).
A3-maleri nr 1, et maleri af Alan Otte (f. 1978), 29,7 x 42 cm, akryl på masonitplade, 2007
Melancolia, et maleri af Allan Otte (f. 1978), 132 x 184 cm, akryl på masonitplade, 2005
Fotografi fra ceremoni i 2012, hvor psykisk sårede danske soldater, der har deltaget i krigen Afghanistan, fik overrakt medaljer.
Et eksempel på brug af defokusering som virkemiddel i en reklame fra en kampagne for Wrangler fra 2008 med titlen Weare animals. Klik på reklamen for at se større billede.

Til toppen

Pixidansk.dk | ISBN 978-87-998642-4-9 | © Forfatter og ansvarshavende: Jørn Ingemann Knudsen 2024 | Kontakt