Bevægelsen i et billede kaldes rytmisk, når særlige objekter, former, figurer mv. gentages, dvs. når det samme eller næsten samme objekt vises flere gange i samme billede.

I nogle billeder gentages tekst- eller billedelementer hen over billedfladen, som var de noder til en rytmisk melodi.

Når noget gentages, opstår en særlig rytmik. Det gælder, hvad enten det er gentagelse af toner i et stykke musik, slag med en ske på et grydelåg, sammentrækninger af hjertemusklen, tryksvage og trykstærke stavelser eller gentagelser af ord i et digt eller visuelle objekter i et fast billede.

De gentagne elementer i et billede udgør tilsammen et rytmisk mønster, der kan opleves som statisk (stillestående) eller dynamisk (i bevægelse), alt afhængigt af hvordan de ser ud, hvor de ensartede elementer er placeret i billedet, hvor tæt eller spredt de er placeret i forhold til hinanden, hvor få eller mange gentagelser der er, hvor lille eller stor variation, der er i elementernes størrelse, farve og form mv.

Ofte (men ikke altid) er det sådan, at den statiske oplevelse understøttes, hvis gentagelserne:

• er placeret, så de kan siges at udgøre en lige lodret eller vandret linjeføring.
• er placeret med stor (spredt) afstand mellem hinanden.
• er så få, at det rytmiske mønster ikke er særlig tydeligt.
• er 'identiske gentagelser', dvs. at de (stort set) er direkte kopier af hinanden, både hvad størrelse, farve og form angår.

Rytmikken understreger ofte (men ikke altid) den dynamiske oplevelse, når gentagelserne:

• er placeret så de udgør en skrå, bølgende eller lignende 'bevægelsesorienteret' linjeføring.
• er placeret relativt tæt på hinanden.
• er så mange, at det rytmiske mønster er særlig tydeligt.
• er 'varierede gentagelser', dvs. at der på den ene side ikke er tvivl om, at der er tale om gentagelse, men på den anden side der en sådan variation i størrelse, farve og/eller form, at man får en fornemmelse af et objekt, der udvikler sig fra en tilstand til en anden og på den måde understreges en 'bevægelse' fra noget til noget andet, fra et sted til et andet. 

Formålet med, eller måske rettere virkningen af, gentagelser er således først og fremmest at forstærke en oplevelse af enten statisk eller dynamisk bevægelse. Gentagelser kan imidlertid også have andre virkninger:

• Gentagelse forøger opmærksomheden på det, der gentages. Skulle du ikke have hæftet dig ved objektet den ene gang, så gør du det måske, når du ser det samme objekt et andet sted.
• Gentagelse fungerer som en slags psykologisk hukommelsesforstærker: Jo oftere du får noget gentaget, des større sandsynlighed er der for, at du husker det, fordi gentaget stof ofte lagres i din langtidshukommelse i stedet for korttidshukommelsen.
• Gentagelse af et objekt kan have en særlig fascinerende æstetisk effekt, hvis man opdager, at det er som om gentagelserne danner et 'billede i billedet', et slags skulpturelt eller geometrisk mønster, der ligger 'bagved' eller 'under' det billede, man får øje på ved første øjekast.

Se statisk bevægelse, dynamisk bevægelse og additiv komposition.

Se nedenstående maleri. Oplever du en rytmisk bevægelse i det?