Digtsamlingen BLOD fra 1922 af R. Broby-Johansen, hvor ovennævnte digt "ODALISK-SKØNHED" jo er fra, indeholder flere digte, der har storbyens prostitution som tematik. Det var også af og til et tema i ekspressionistiske billedkunstneres værker.

Prostitution i et samfund i begyndelsen af 1900-tallet kan anskues fra mange vinkler. Den kan repræsentere:

• en forbudt, men fascinerende seksualitet
• et brud på det pæne, moralske samfunds normer
• dobbeltmoral og hykleri, fordi en del af den privilegerede klasses mænd om dagen fornægter og tager afstand fra prostitutionen, men om natten selv gør brug af den
• en hemmelig og en lyssky aktivitet, der ofte foregår om natten i storbyen og er forbundet med anden kriminalitet
• noget uhumsk, beskidt og fornedrende mv.

De fleste toneangivende kunstnere var mænd, og det er fra mandens synsvinkel, at deres kunsts tematisering af prostitutionen og dens kvindelige repræsentanter skal ses.

Hvad kunstnernes holdning var til prostitution og til kvinder, der levede som ludere (eller som skøger, som de ofte blev kaldt) kan ikke altid entydigt aflæses. I hvert fald er der signaler i flere af Broby-Johansens digte fra først i 1920erne, der er dobbelttydige.

Og hvad med nedenstående billeder af Georges Rouault fra ekspressionismens indledende fase i første årti af 1900-tallet, som Broby-Johansen ret sikkert også har set - og måske er blevet inspireret af? De har alle sammen fokus på den kvindelige prostituerede. Udtrykker de en klar og utvetydig afstandtagen til de kvinder, der prostituerede sig?