O D A L I S K - S K Ø N H E D
ODALISK SKØNHED
TIL ASTA NIELSEN
STORBY I MÅNENAT
I HUSES SLUGTER SIDDER MÆND MED BLODIGE HJÆRNER
BØJET OVER BØRNS LIG
PAR SLYNGER SIG AFSINDIGT SAMMEN (BLOD RANKER SVEDIGE LAGNER)
BLINDE KVINDER TASTER TØMTE BRYSTER / GOLDT SKØD
I DØDE GADER
SKRASLER BLINDE KARRER
SOM SMUDSIGE SKRIG
SKURK SKJULER HALVNØGENT KVINDELIG I KLOAK
SKØGE VANDRER HVILELØS
ØJNE TIGRER BAG LIGSORT SLØR
LÆBER BLØDER (FLYDENDE UDOVER PEST-SVAMPEDE SKULDRE)
JEG / SELVMORDER KASTER MIG UD FRA STILLADS
TÅRN STYRTER SIG OVER GADE
HUSRÆKKE ILER SOM JAGET I RÆDSEL
PLADS LIGGER STIVNET
BY BLIVER FATTIGT FURET ANSIGT
GRØNLIGT BRÆNDER ØJENHULER
BLIND
PÅ HIMLEN HARPER SYVSTJERNE
Digt af Rud. Broby-Johansen (1900-1987) fra digtsamlingen BLOD - EXPRESSIONÆRE DIGTE, 1922.
NOTE: Med stor sandsynlighed har Broby-Johansen fulgt den franske ekspressionistiske billedkunstner Georges Rouaults karriere - og måske er Broby-Johansen blevet inspireret til at give sit digt titlen "Odalisk - skønhed", fordi han har set nedenstående værk af Rouault?:
Odalisque - af George Rouault (1907)
Prostitution som tema
Digtsamlingen BLOD fra 1922 af R. Broby-Johansen, hvor ovennævnte digt "ODALISK-SKØNHED" jo er fra, indeholder flere digte, der har storbyens prostitution som tematik. Det var også af og til et tema i ekspressionistiske billedkunstneres værker.
Prostitution i et samfund i begyndelsen af 1900-tallet kan anskues fra mange vinkler. Den kan repræsentere:
- en forbudt, men fascinerende seksualitet
- et brud på det pæne, moralske samfunds normer
- dobbeltmoral og hykleri, fordi en del af den privilegerede klasses mænd om dagen fornægter og tager afstand fra prostitutionen, men om natten selv gør brug af den
- en hemmelig og en lyssky aktivitet, der ofte foregår om natten i storbyen og er forbundet med anden kriminalitet
- noget uhumsk, beskidt og fornedrende mv.
De fleste toneangivende kunstnere var mænd, og det er fra mandens synsvinkel, at deres kunsts tematisering af prostitutionen og dens kvindelige repræsentanter skal ses.
Hvad kunstnernes holdning var til prostitution og til kvinder, der levede som ludere (eller som skøger, som de ofte blev kaldt) kan ikke altid entydigt aflæses. I hvert fald er der signaler i flere af Broby-Johansens digte fra først i 1920erne, der er dobbelttydige.
Og hvad med nedenstående billeder af Georges Rouault fra ekspressionismens indledende fase i første årti af 1900-tallet, som Broby-Johansen ret sikkert også har set - og måske er blevet inspireret af? De har alle sammen fokus på den kvindelige prostituerede. Udtrykker de en klar og utvetydig afstandtagen til de kvinder, der prostituerede sig?