Fortælleroversigt - Eventyr

Fortælleroversigt

Se denne illustration af eventyrets fortællertyper og forbindelsen mellem dem. Klik på billedet for at se større udgave:

Forklaring til oversigten:

  1. I nogle tilfælde er der en implicit fortæller, der ved hjælp af humor, ironi eller sarkasme får en rollehaver i skikkelse af en jegfortæller eller tredjepersonsfortæller til at fremstå uintelligent eller utiltalende.
  2. Alle typer af fortællere kan optræde åbenlyst i teksten, dvs. som eksplicit fortæller, hvad enten de er deltagere i handlingen eller ikke gør.
  3. I eventyr er det i princippet muligt at støde på følgende fire fortællertyper: jeg-fortæller, personbunden fortæller, alvidende fortæller og observerende fortæller. Det er dog den alvidende fortæller, der er langt den mest almindelige.
  4. Jeg-fortælleren og den personbundne tredjepersonsfortæller kaldes rollehavere, fordi de er personer i handlingen. I de fleste tilfælde er de hovedpersoner. Den alvidende og observerende fortæller kaldes ikke-rollehavere, fordi de ikke er deltagere i eventyrets handling.
  5. Alle fire fortællertyper kan være enten pålidelige eller upålidelige.

Glossary

Eksplicit

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

Pixidansk.dk | ISBN 978-87-998642-4-9 | © Forfatter og ansvarshavende: Jørn Ingemann Knudsen 2024 | Kontakt