Ah, det er Morgen!
Vor Sol er kommen;
nu stiger bag Skoven
dens kærlige Øje
og øser kongelig
over Jorden
sit Godhedsvæld.
Ah! Hvilke Strømme
af friskeste Sødme
risler gennem Luften,
gennem Blomster og Løv,
sitrer i alle de sarteste Farver.
Nu funkler i Glæde
hver Draabe af Dug
— og tindrer med alle Livsens Farver.

Og gennem mit Sind
strømmer der Sødme,
og alle hvide Liljer,
og alle skønne Blomster
i min friske Sjæl,
de aabner deres Kroner
og smiler og dufter,
og i de dunkle Skove
titter Solstraaler ned.
Og alle Sjælens Kilder,
de pludrer og synger
nu sødmesvulmende,
og de tindrer,
i alle Livsens Farver.

— Ja, hvilket Spil af Lys
og af Farver i min Sjæl.
Alle Livsens Farver!

Et digte af Helge Rode (1870–1932) fra digtsamlingen Hvide Blomster, 1892.