Kommer af det græske 'pan', der betyder 'alt' og 'teos', der betyder 'gud'. Panteisme er læren om, at Gud og verden (naturen) er ét, én organisme, dvs. at Gud findes alle vegne, Gud er i alt.
Denne monistiske verdensopfattelse er dominerende i første halvdel af 1800-tallet i Danmark, hvilket ofte kommer til udtryk i romantiske digteres skønlitteratur.