Når periodebetegnelsen 'Det formelle gennembrud' anvendes om litteratur fra ca. 1965 og fremefter, refererer det først og fremmest til, at det bliver mere udbredt at vægte 'det formelle' ved litteraturen.

Begrebet 'det formelle' skal her forstås ganske bredt i betydningen, at det er alle de forhold' der ligger uden for, uden om eller måske bedre: ud over ordene og sætningernes semantiske betydning i en tekst. Der er især fokus på at udvide de litterære teksters indhold i kraft af:

• den fysiske form
• skriftens udtryk
• den lydlige form (ved oplæsning eller afspilning)
• de kanaler eller medier, som litteraturen fremføres eller udgives i
• inddragelse af publikum (læserne/lytterne) på forskellig vis

Indbefattet i 'det formelle' er fx:

1. En skriftlig teksts 'udseende', dvs. den måde den rent fysisk og typografisk ser ud på. Fx kan det være et visuelt digt, hvis bogstaver, ord og sætninger bevidst er opstillet på siden på en bestemt måde. Man kan tale om:
   • Figurative visuelle tekster, dvs. tekster, der typografisk er opstillet på en sådan måde, at teksten ligner genkendelige objekter.
   • Nonfigurative visuelle tekster, dvs. tekster, der rent grafisk er opstillet på en bestemt måde, hvor det formmæssige udtryk dog rent visuelt virker mere abstrakt, eller sagt på en anden måde: Tekstens fysiske udtryk ligner ikke genkendelige 'figurer' fra virkeligheden. Herunder også bevidst brug af forskellige skrifttyper og skriftstørrelser som virkemidler.

2. En skriftlig tekst med fokus på alternative lingvistiske virkemidler, herunder brug af bogstaver, af ordsammensætninger af syntaks-dannelser, der afviger radikalt fra normal skriftsprog og fra litterært prosasprog - og fra dansk retskrivning i det hele taget.
3. Ved at udgive litteraturen i andre fysiske former end en almindelig regelret trykt bog (fx Peter Adolpsens En million historier, udgive breve (i konvolutter), som et apotekerskab osv.).
4. Fremførelse af litterære tekster via nye kanaler/medier (fx indtale digte på en telefonsvarer).
5. Litterære performances med publikum i fysiske eller digitale omgivelser, som findes i mange afskygninger:
   • Almindelig oplæsning af digte til specielle oplæsningsarrangementer eller andre sammenhænge, fx på bestemte sider på nettet eller på forfatternes egne hjemmesider.
   • Opførelse af digte med musikalsk ledsagelse - live, analogt (på cd) eller digitalt (på nettet), hvor det er digteren selv, der er 'forsanger'. Det kan være fremførelse, hvor digteren understøttes musikalsk af en enkelt musiker, der leverer en form for 'underlægnings-/baggrundsmusik' til oplæsningen/recitationen (som bl.a. Dan Turèll og Jørgen Leth har turneret med) - eller det kan være egentlige bands, der danner baggrund for digterens optræden (fx Lone Hørslevs duo, Peter Laugesen og band mv.).
   • Mere dramatisk orienterede performances, hvor digterne interagerer med publikum ved at forsøge at etablere en direkte dialog eller aktivere publikum på anden måde

6. Hybridlitteratur, dvs. at man udnytter forskellige traditionelle genrers potentialer ved at bringe dem sammen i samme tekst (fx prosa og lyrik, eventyrets magi med realisme, fiktion i dokumentariske genrer mv.)
7. Multimodal litteratur, hvor forskellige modaliteter kombineres for at opnå en udvidelse af hver modalitet, fordi modaliteterne i samspil med hinanden tilføjer ny betydning til det samlede udtryk. Flere modaliteters betydning er 'større' end de enkelte modaliteter hver for sig. Dette kan ske på utallige måder, fx er oplæsning af digte sådan set en multimodal aktivitet, idet både skrift og stemme udgør hver sin repræsentationsform. Det samme gælder musikalsk fremførelse af litteratur, hvor modaliteterne skrift, stemme og musik bringes i samspil. Men også de mange udgivelser, hvor skriftlig tekst og billedmateriale udnyttes til at supplere hinanden, er en multimodal udgivelse. Det kan være digte, som en tegner har tegnet illustrationer til, eller en digter, der har skrevet digte til nogle tegninger eller andre former for kunstbilleder. Det kan også være billedromaner/grafiske romaner for både unge og voksne, en genre, som har været i kraftig vækst i de seneste årtier.
8. Når andre end kunstneren selv medvirker til at fremhæve et formelt aspekt ved en litterær tekst, som ikke oprindeligt var 'andet' end en skriftlig trykt litterær tekst. Det er fx tilfældet i de mange eksempler på professionelle musikere, der remedierer mere eller mindre kendte digteres digte som sange. Eller når romaner remedieres til teaterstykker eller fiktionsfilm.

Eksempler:

Der er skrevet mange - både figurative og nonfigurative - visuelle tekster - især digte. De har rødder helt tilbage i barokken og kendes også fra franske digtere (fx Stéphane Mallarmé (1842-1898) og Guillaume Apollinaire (1880-1918)) i sidste halvdel af 1800-tallet. Desuden legede visse digtere som fx ekspressionisten/futuristen Emil Bønnelycke (1893-1953) med visuelle digte, fx digtet Aarhundredet, hvis verslinjer er formet som højhuse i en amerikansk storby.

Fra midten af 1960erne med fremkomsten af de litterære strømninger, der er blevet kaldt konkretismen (eller konkret digtning) og systemdigtningen, satte toneangivende digtere fokus på det formelle udtryk. Ofte var det en kombination af det rent visuelle og af ordene Og det er da også disse strømninger, der anses som indgangen til Det formelle gennembrud og et brud med modernismen. Siden omk. 1970, hvor denne digtning især blev kendt i større litterære kredse, er der ret kontinuerligt skrevet lyrik, der har fokus på 'udseende' - eller 'ordseende' om man vil - på grafiske, typografiske og retskrivnings-fremmed eller -afvigende lingvistik.

Se nyere eksempler nedenfor på hybridtekster, der måske kan siges at repræsentere det formelle gennembrud?

Et eksempel på et lingvistisk udfordrende digt fra Det formelle gennembrud i nyere tid:

De to litterære tekster, "Egetræet" og "Regnormen" er gode eksempler på 'formel litteratur' fra det formelle gennembruds sene periode.

Teksterne indgår i et projekt med titlen ORD TIL TIDEN. Om projektet skriver kunstnerne i tekstbilag til udgivelsen af teksterne på en cd fra 2015:

ORD TIL TIDEN er et kunstprojekt, der arbejder med alternative udgivelsesformer for litteraturen, nemlig med telefonsvareren som medie for ord og lyd.

Med projektet forsøger vi at vende en negativ situation til noget positivt. I stedet for ventetid med telefonsvarers efterhånden obligatoriske muzak vil vi gennem blandingen af musik og lyrik skabe overraskende og gode oplevelser, som kunden ikke forventer, og på den måde skabe opbyggende relationer mellem kalder og modtager.

Formålet med ORD TIL TIDEN er også at skærpe opmærksomheden omkring lyrikken ved at sætte den ind i en ny og hidtil uafprøvet kontekst, så publikum, der normalt ikke er i berøring med litteraturen, bliver præsenteret for den på en overraskende måde. Kunstnerne arbejder med et anderledes medie, hvor de kommer ud til et publikum, der måske ellers ikke vil opsøge kunsten, og på den måde vil virke som en introduktion for digterens forfatterskab.

Fire forfattere har samarbejdet med samme antal musikere, og hvert par har indspillet en session på omkring 1-2 minutter, og enkelte mere end det, bestående af et digt eller brudstykke af prosa, som musikeren har skabt musik til. Der er tale om unikke værker, der er skrevet og komponeret direkte til mediet, og værkerne stilles gratis til rådighed til diverse firmaer og institutioner. På den vedlagte cd kan du høre udvidede versioner af de koncentrerede telefonværker.

Tak til de otte kunstnere og Erix fra Papagallo samt de firmaer og institutioner, der indtil videre har medvirket i projektet og gjort brug af lydværkerne i deres telefonsystemer: Lokalbibliotekerne i Aarhus, Dansk Forfatterforening og Min A-Kasse.

Vil du også gøre brug af kunstnernes lyd- og litteraturværker, så kontakt os endelig på www.lydpluslitteratur.dk.

ORD TIL TIDEN er et samarbejde mellem Lyd+Litteratur Festivalen, 365TEKSTER, Aarhus Litteraturcenter, Geiger Records og Max Madsen.

Egetræet

Digtet Egetræet af Lise Haurum & Nathalie Wuerth fra projektet Ord til tiden, hvor tekster tilsat lydlig eller musikalsk akkompagnement blev indtalt som ventelyd på forskellige virksomheder og organisationers telefonsvarere.

Lydstykkerne til digtet er indspillet på og ved Ekebyhovseken uden for Stockholm, februar 2015.

Digtet gengives her, som det er vist i et tekstbilag, der fulgte med teksterne til cd-udgivelsen Ord til tiden - mens vi venter på at komme igennem, 2017.

Regnormen

Den maste, indtørrede regnorm, næsten trådt væk på fortorvet, er der ikke mange, der bemærker. De fleste fødder mærker den slet ikke. Før den blev en flad, udfladet ting, muntrede regnormen sig i fugtig jord. Ganske som mennesker ved sommerstranden. Og det er nu ikke det eneste, de har til fælles, regnormen og mennesket. Begge har en stor kærlighed til bedstemor og bedstefar. At de udtrykker kærligheden forskelligt, ja, det ligger i deres natur. Men begge - både regnorm og mennesket - besøger dem på kirkegården. Mennesket lægger blomster på graven, mens regnorme - lidt længere nede - graver.

En fortælling af Daniel Mantel & Morten Hougård fra projektet Ord til tiden. Her gengivet fra cd'en af samme navn, Geiger Records, 2017.

SPEOS

Så, nu, øhm har jeg fået lov at gå lidt for mig selv. Jeg fandt de andre heldigvis, det var ikke så svært. Jeg øhm står nu inde i en, ja, noget man nærmest kun kan beskrive som en katedral. Det, det regner ned herinde. Det er ret fantastisk, en katedral, der regner. ...

Uj, der var det ved at gå galt. Av, min.... Jeg synes, noget af det første man kommer til at tænke på, når man er inde i sådan en grotte, det er, hvor stor en kraft vand repræsenterer.... Det er jo vand, der har skåret det her ud af klippen, igennem millioner og millioner af år. ...

Ja, jeg har foretaget et lille eksperiment. Jeg har, jeg har slukket min pandelygte, og sat mig og lyttet. Jeg ved ikke helt hvor længe jeg har siddet. Måske 10 minutter, måske et kvarter. Og bare kigget ud i mørket.  Og mørket er blevet så underligt levende, kan man sige. Det har næsten forvandlet sig til sådan en substans. ...

Ja, lige nu så står jeg simpelthen og kigger ind i mørket. Jeg, jeg ved bogstavelig talt ikke, hvad der er foran mig. Det kan gå ned, det kan gå op. Øhm, det er meget skræmmende og meget dragende på samme tid. ...

De her hænder, jeg kan ikke lade være med få lyst til at lægge min egen hånd ovenpå. Jo, det er næsten samme størrelse. ...

- - -

Kilde: Lydfilen er et uddrag af et projekt kaldet SPEOS. På Morten Søndergaards egen hjemmeside beskrives projektet sådan her:

Det er en sci-fi-dokumentar: en person er landet på et bjerg et ukendt sted. Hans mission er at begive sig ind i bjerget gennem et enormt underjordisk gangsystem for at finde frem til det, nogen har kaldt stilhedens kammer – et kammer, som ligger dybest inde i bjergets mørke. 

Speos består af faktiske optagelser fra denne huleekspedition, som danner grundlaget for en musikalsk-poetisk lydrejse; en lydrejse, der er udgivet i sten – speosbjerge.

Hør længere lydfiler, se billeder fra projektet, og se billeder af de 'lydsten', som blev produceret i forbindelse med projektet: mortensoendergaard.com/speos/.